Amazonas er hævet havbund. Derfor er det mest almindelige bundlag fint sand, som her i Rio Tapajós.
Samme flod Rio Tapajós, men et område med store klipper som er tilholdssteder for mange fisk som for eksempel Skalare, Jordspisere og Diskusfisk.
At efterligne en mudderbrink i et akvarium, er nok ikke den flotteste løsning, men naturligt er det.
Når man ser den frodige natur over vandet, kunne man fristet til at tro, at det fortsætter under vand, men nej.
Områder med sten, giver både strømlæ, og turbulent vand til fiskene.
Rio Pepé i Colombia, hvor bunden består af små og store sten.
Rio Atabapo er hjemsted for altumskalaren. Når vandet står højt, trækker den ind i skoven, og yngler mens der er rigeligt med føde at finde.
|
Hvis ikke man selv har set det, så er der vel mange der har hørt om det. Der var engang at man holdt dyr i bur i zoologiske haver. Jeg husker selv min barndom i København, og de mange besøg i Zoo, hvor for eksempel rovdyrene vandrede frem og tilbage i deres bure. Det var selvfølgelig spændende, at se de mange dyr, men jeg så på dem som om de var i fængsel. De var i hvert tilfælde bag træmmer, som jeg også opfattede et fængsel. Der er sket meget siden den gang i 70'erne, hvor det hele begyndte at blive ændret. Man begyndte at tage hensyn til de forskellige dyrs naturlige levevis, naturlige krav og adfærd. De fleste vil sikkert være enige i, at der er sket fantastiske fremskrit siden dengang. I dag taler man ikke om bure men om anlæg, og dyrene aktiveres. De skal for eksempel arbejde for at få føde. Vi kan godt se, at de store anlæg er med til at give dyrene den daglige motion, og aktivering. Det bedste eksempel er vel, at man tidligere holdt flamingoer på fine græsplæner, men da man først gav dem en gang mudder i deres anlæg, så begyndte de også at yngle.
Nu skulle dette selvfølgelig ikke handle om løver og aber, men om akvarier og fisk. Hvad er så meningen med den indledning. Jo, jeg vil gerne have folk med akvarier til at tænke på, hvad det er de laver, når de opbygger en akvariedekoration. Jeg oplever ofte, at man forsøger på alle mulige måder, at forhindre fiskene i at udfolde sig på naturlig vis i akvariet, fordi akvaristen syntes, at fisken laver uorden, sviner eller bare ikke opfører sig som akvaristen havde forventet.
Det er ikke ualmindeligt at fisk graver, og det er ikke ualmindeligt, at akvaristen forsøger at forhindre fisken i at grave. Akvaristen vælger ofte et bundlag ud fra, at det skal være besværligt at flytte, og det skal være mørkt, helst sort, da det mørke bundlag er med til at fremhæve fiskens farver. Hvis vi overfører det mangeårige arbejde som der er lavet i Zoo, vil det betyde, at vi som akvarister ikke bør vælge bundlag før vi ved hvilke fisk vi vil holde i akvariet. Det betyder faktisk også, at hvis vi vælger en fisk som af natur er glad for at grave, så skal vi vælge et bundlag der stimulerende fiskens lyst til at grave. Vælger man for eksempel en Pansermalle, som af natur søger sin føde i og på bunden, vil det bedste bundlag være fint sand. At se en Pansermalle stikke snuden langt ned i sandet, for st søge efter føde, er en oplevelse som man kun kan få en tilfredsstillelse ved at se. Man kan kun sidde tilbage med den tanke, at man har gjort noget godt, fordi fisken viser naturlig opførsel. Jeg ved godt at mange nu vil sige, at de ikke vil have sand i deres akvarier, men så må man bare vælge noget fint grus, som er afrundet. Det hjælper ikke at købe en sæk kantet, måske endda skarpt grus. Det er ikke sjov for en fisk at stikke snuden ned i, og det er faktisk heller ikke det bedste for planterne.
Hver gang du gør et valg i dit akvarium, bør du først tænke på, om du laver akvarium for fiskens skyld. Det er uden betydning om du bruger plastikplanter eller rigtige planter. Du benytter dig af så megen teknik i dag, og du får alligevel ikke den naturlige ballance som mange taler om. I Zoo benytter man også bildæk i abehuset, det er da meget praktisk, og det vil også være noget besværligt, at passe en regnskov samtidig med nogle planteædende aber. Jeg foretrækker, at opbygge en dekoration i mit akvarium, som gerne skulle få den der ser på det, til at tænke, at det er som at stikke hovedet ned i for eksempel en regnskovsbæk. Den negative akvarist vil nu sige "jeg har sku da ikke råd til at rejse til Brasilien, for at se hvorledes jeg bør dekorerer mit akvarium". Den positive akvarist begynder at tænke over hvordan en flod ser ud, og hvordan den er skabt. En flod i Sydamerika er ikke så forskellig fra en flod i Danmark, de er måske lidt større og lidt varmere, og så er det ikke bøgetræer der vælter ned i floden, men et eksotisk regnsskovstræ. Bunden af en flod består af sand, grus eller sten. Grus fra en flod er påvirket af vandet. Vandstrømmen får gruset til at bevæge sig, og disse bevægelser slider på grus og sten, således at de bliver afrundet. Hvis sten og grus har skarpe kanter i naturen, så kan det for eksempel være en sten der er gået i stykker ved at være slået imod en anden sten, og det kan sagtens skyldes vandbevægelse. Står man ved en flod i Danmark, og skal prøve at se, om man kan finde en fisk, så varer det ikke længe, før at blikket falder på nogle bestemte områder i floden. Det kan være en stor sten, en gren eller lignende, som skaber et strømlæ, eller nogle strømhvirvler. Er der en brink, hvor der for eksempel hænger nogle planter ned i floden, så er det også et yndet sted for en fisk at stå. Fiskene i Sydamerika er ikke så meget anderledes, de har også nogle pladser de syntes om at opholde sig på. Det er ikke så svært at skabe et akvarium som fiskene syntes om, men det kræver af akvaristen, at han sætter sig ind i hvad fisken syntes om.
Floder med stor plantevækst er ikke så almindelige, men de findes.
Har du et tomt akvarium, hvor du sætter fem nyindkøbte cichlider af en eller anden art. Så vil de svømme rundt, og se sig lidt om, de vil nok trække over i det ene hjørne hver gang der er nogen i nærheden af akvariet. Og det er muligt, at du i sådan et tomt akvarium, ikke ser den store farvepragt og naturlig adfærd, men lægger du bare én sten ned i akvariet, vi du se, at en af hannerne, vil få den opfattelse, at det er hans sten. Har du lagt den sten midt i akvariet, vil hannen have en god mulighed for, at kontrollere hele akvariet og dets beboere. Lægger du yderliger en sten ned ved siden af den første, ændre det nok ikke meget på situationen, hannen har bare fået en sten mere, men lægger du i stedet en lille bunke sten i hver sin ende af akvariet, så vil der alt efter akvariets størrelse, og hvilke cichlider man har med at gøre, være den mulighed, at to hanner nu har en stenbunke hver. Sker det så, at de to hanner danner par med nogle af hunnerne, og det ene par lægger æg i den ene stenbunke, så vil dette par blive særligt aggressive. Parret vil nu kræve et stort område omkring stenbunken som deres område. Måske endda så stort et område, at det andet par får svært ved, at forsvare deres stenbunke. Som akvarist har du nu den mulighed at lægge en trærod ned på tværs i akvariet mellem de to stenbunker. Det behøver ikke at være en trærod, det kan være sten eller en plastikdykker. Denne "knold på banen" vil af fiskene blive betragte som en naturlig territoriegrænse, som et plankeværk mellem to huse. Hvor kunstnerrisk akvariet er opbygget, er op til den enkelte akvarist, men ved at sætte sig ind i hvad fisken kan bruge, hjælper man sig selv til nogle meget mere spændende oplevelser.
Man taler ofte om, at en fisk er sværd at opdrætte. Det er vel et spørgsmål om hvordan man er interesseret i at udlægge sagen. Fisken er her kun for at æde og få unger. Det vil sige, at hvis fiskene ikke får unger, så er der noget man som akvarist gør forkert, for det er jo det eneste de er her for. Og hvis det eneste de lever for, er at få unger, så må det være således, at der er nogle der forhindre dem i at få unger, snarrer end forsøger at opdrætte dem. Det kan vel også siges således, at det ikke er svært at opdrætte fisken, men det er måske svært at skabe de forhold der gør, at fisken lader sig opdrætte. Har du først skabt nogle rammer fisken syntes om, så går resten som en leg.
Med til hvad fisken syntes om, hører selvfølgelig også vandet. Og der ser man ofte akvarister holde forskellige fisk sammen i akvarier, vel at mærke så forskellige fisk, at den ene måske befinder sig bedste i vand som indeholder en god portion salt, mens en anden er en regnsskovsfisk, sansynligvis fra en flod med meget blødt og meget surt vand. En tredie fisk i akvariet kunne være en fisk der foretrækker kalkholdigt vand. Det kan være, at disse fisk har det udemærket sammen, og de tæver sikkert ikke hinanden, men vi kender det fra os selv. Kommer man fra landet, så syntes man måske ikke så godt om den meget støj og bilos der er i byen. Det kan godt være stressende for en person, hele tiden at blive påvirket af omgivelser han ikke syntes om, og det er på nøjagtig samme måde med en fisk. Samtidig ved vi fra os selv, at når vi er stressede er vi lette ofre for en sygdom. Og det samme sker for fisk. Det er tydeligst efter transport. Det er da sikkert ikke nogen sjov oplevelse, at blive fanget op af et akvarium hos en grossist, solgt til en anden grossist, derefter til en forretning, og sidst til en akvarist. Hvis ikke det skulle påvirke en fisk, så ved jeg ikke hvad der skulle. Hvis så oven i købet akvaristen, kommer og banker på ruden for at sige hej til fisken hver morgen og aften, bygger om på dekorationerne, og måske endda fodre med et foder, som fisken ikke syntes om, så er der stor mulighed for, at få nogle stressede fisk ud af det, og sansynligvis også nogle syge fisk. Det behøver ikke at være noget man lægger mærke til før en fisk ligger død på bunden. Men det er noget du som akvarist kan afhjælpe ved, for eksempel at være ajour med dine vandskift. Det vigtigste ved akvariet er vandskift. Husk på at vandet som dine fisk svømmer rundt i indeholder dine fisks afføring. Det kan også siges med nogle kemiske betegnelser, men de er ikke så maleriske, som at tale om, at svømme i afføring. Den tilsvining af vandet, som du i øvrigt ikke kan se, er en del af naturen.
I en flod vil fiskene kunne finde føde og deres afføring kunne nedbrydes længere ned af floden. I dit akvarium er der kun én mulighed, nemlig vandskift. Faktisk er affaldsstofferne også væksthæmmende. Det vil sige, at jo mere du fodre dine fisk, jo mere vægsthæmmer producerer de. Altså er måden du får dine fisk til at vokse hurtigt på, ikke at give dem meget mad. I stedet for at øge fodermængden, skal du bare øge mængden af vand du skifter, både vandmængde og antallet af vandskifte. Jeg foreslår gerne, at man skifter minimum 25% hver 14. dag. Ved at du fjerner affaldsstofferne fra akvariet, hæmmer du også vægsten af alger.
Når du med tiden er blevet en øvet akvarist, vil du kunne se på dine fisk, om de opfører sig som de plejer at gøre, og du vil måske endda kunne forudse problemer, fordi du kan læse på dine fisk, at der er noget som ikke er som det skal være. Et af de typiske eksempler på noget der er galt, og som kan læses på fiskene, er en for høj nitrit. Det opstår som regel i nystartede akvarier, hvor der er kommet fisk i for hurtigt, men det kan også opstå efter foreksempel en medicinering. Det skyldes at nitrit er giftige affaldsstoffer fra fiskene, og at bakterierne i akvariets filter og bundlag, der skal omdanne nitrit til nitrat (kvælstof), er blevet reduceret i antal, af for eksempel den medicin man har givet. Du oplever typisk at dine ellers aktive fisk, sløver hen, og lægger sig på bunden. De kan også finde på, at "hænge" i overfladen, og gælle hurtigt, og gør du ikke noget ved det vil fiskene dø. Et andet tegn på, at der er noget galt, kan være at bundfiskene, som ellers ynder, at ligge på bunden og betragte verdenen. De begynder at svømme rundt i de mellemste vandlag, uden at falde til ro. Der må du være på vagt, og læse de signaler der kommer, og i dette tilfælde kan det være du for eksempel har for lidt vandcirkulation, således at der samler sig noget langs bunden, som dine bundfisk ikke syntes for godt om.
I dag har vi så mange hjælpemidler til rådighed, at der næsten ikke er nogen undskyldning for ikke at opfylde fiskenes livsbetingelser. Det må være et krav til en hver akvarist, at han sætter sig ind i hvorledes han bedst holder de fisk han ønsker at holde. Og helst inden han anskaffer sig dem.
Denne artikel var ikke ment som en opsang, men som en inspiration til, at akvarister tager lidt tid til, at finde ud af hvad det egentlig er de har i akvariet. Opsøger du noget mere viden om dine fisk, vil du sikkert blive overrasket over hvor spændende små væsener, det egentlig er du har anskaffet dig. Det er ikke bare nogle farvede klatter, der pynter i en beplantet glaskasse, det er individer, med lige så forskellig personlighed, som dig og din nabo.
Vil du læse artiklen på norsk, kan du trykke her.
|
