Akvarieforretningen.dk

Apistogramma elizabethae

I 1989 var vi lige ved 20 medlemmer i Dansk Dværgcichlide Forening, og et af de store samtaleemner var nogle af de "spøgelsesfisk" der stadig fandtes. Vi kaldte dem således fordi man kendte til deres eksistens, men samtidig intet til dem som akvariefisk. Der findes stadig en hel del af sådanne fisk, men i de senere år har vi fået flere af dem til landet, som vi talte om dengang.
En af disse, og samtidig en som har været øverst på min ønskeseddel i alle årene er Apistogramma elizabethae, som er opkaldt efter Elizabeth Cabot Cary Agassiz, der ofte ledsagede hendes mand, professor Jean Louis Rodolphe Agassiz, på hans ekspeditioner i Sydamerika. Ofte syntes jeg det er lige så sjovt at høre lidt om opdagelsen af disse nye fisk og navngivningen, som det er at holde dem.

Anskaffelse.
Jeg fik mine eksemplarer fra en akvarieven i Tyskland. Hans-Georg Evers var i København for et par år siden, hvor han holdt nogle fantastiske foredrag. Og han og nogle af hans venner havde fanget Apistogramma elizabethae på en rejse i Brasilien. Der var altså tale om unger af de fisk som de havde fanget, og det var rigtig små unger. Vi talte lidt om, om det var godt at de blev flyttet, når de ikke var større, men jeg var interesseret, og mente nok at jeg kunne håndtere yngelen når de var kommet til København. Ungerne var vel lige ved 1 cm, og jeg placerede dem straks i et 63 liters akvarium, hvori jeg havde blødt vand. Jeg fik besked på, at det ikke var til at holde fiskene, hvis jeg ændrede væsentligt på vandværdierne. Det havde jeg dog prøvet før, og havde tænkt mig at forsøge, da jeg føler at det er nemmere at holde fiskene på almindeligt vand lige fra hanen.
Tilvendingen til almindeligt vand, foregik over flere måneder, ved at jeg skiftede cirka 10 % vand i dette akvarium, de gange hvor jeg skiftede 50 % i mine andre akvarier. Herved blev overgangen til almindeligt vand meget lang, og der skete absolut ingen skade med fiskene.

Pasningen.
Den almindelige pasning gjorde jeg ikke meget ekstra ud af, hvilket også skyldes, at jeg har haft så mange andre ting at se til. Jeg har også flere gange tænkt på at skille mig af med fiskene, til en eller anden der kunne opdrætte arten, men samtidig ville gøre det på en måde, så mange andre fik noget ud af denne nye art. Det skulle ikke bare være en som ville lave nogle "hurtige penge". Jo, der kan være penge i fisk en gang imellem. I Tyskland kan man godt sælge denne art for 500,- kr. stykket. Ja der står femhundrede, og det skyldes at fisken er meget svær at opdrætte. Jeg har fornyelig læst om opdrættet i et tysk tidsskrift, og forstår nu, hvorfor jeg fik besked på ikke at ændre på vandværdierne.
Jeg har ingen problemer haft med mine fisk, de spiser det frostfoder og tørfoder jeg giver dem, og jeg holder dem stadig i samme akvarium. Nu er de sammen med Corydoras spec. aff. raynoldsi, som er en rigtig køn pansermalle og killifisken Rivulus montium. De er nu vokset op til en størrelse lige under 10 cm, og jeg regner ikke med at de vokser mere. Samtidig er jeg også klar over, at fiskene efterhånden er i deres "efterår". Altså at de i forvejen svært opdrættede fisk bliver endnu mere svære, at få til at give nogle kuld, som kan fører en stamme videre. Apistogramma lever ikke nær så længe, som de store cichlider, som man ofte kan have i over 10 år. Har man en dværgcichlide i 3-4 år, så er det flot.

Kendetegn.
I form minder denne smukke fisk en del om Apistogramma agassizii med sin spidse halefinne, men en tydelig forskel er at Apistogramma elizabethae har forlængede finnestråler i det forreste af rygfinnen, og halefinnen er ikke helt tilspidset, men ender i lyrehale. Der findes til dato 2 farvevarianter af Apistogramma elizabethae, en rødbrun og en blågul. Det sorte længdebånd, der starter lige bag øjet løber helt ud i halefinnen, og der kommer 2 markante sorte pletter til syne i denne længdestribe, i situationer hvor længdestriben blegner. Kønsforskellen er tydelig, som på alle i denne slægt, hunnen citrongul med sorte tegninger.

Naturlige levested og opdræt.
Når jeg nu har læst en artikel, om hvorledes mine fisk er blevet til, skylder jeg selvfølgelig, at videregive oplysninger om dette. Derfor vil jeg starte med, at arten kommer fra floden Rio Uaupes, som er en biflod til den store Rio Negro. Fra dette område er der de sidste år kommet en del spændende fisk. For eksempel har jeg i øjeblikket en Heros art med blåt hoved i et af mine akvarier. Michael Schlüter skriver, at vandet var mørkebrunt, og at bunden var dækket af nedfalden blade. Det var ikke muligt at måle pH værdien, men microsiemens blev målt til 9.
Dette var væsentlige ting, som der skulle tages højde for ved opdrættet. Schlüter opdrættede Apistogramma elizabethae på 24 grader C, pH 4,6 og i et 15 liters akvarium med sand og et 25 mm PVC-rør som hule. Han skriver også, at æggene ikke vil udvikles hvis pH er 6,0 eller derover.
Det lykkedes at få et kuld på 130 stk, som blev fodret med Artemia, men på det tidspunkt, hvor det ellers er tid til at tilvende sin Apistogramma yngel til en anden vandtype, for nemmere at fodre dem op, blev pH langsomt ændret til 6,8 og temperaturen forhøjet til 25 grader. Dette fik fatale følger, idet cirka halvdelen af de efterhånden 5 cm store unger døde. Her var altså grunden til at jeg blev rådet til ikke at "lege" med vandværdierne.

Afslutning.
Jeg har stadig den flotte Apistogramma elizabethae, endda 2 hanner og 3 hunner, og jeg har flere gange tænkt på, at forsøge med de vanvittige værdier, som vandet skal have for at få succes med denne art. Jeg har også talt med Bjarne Hansen på Fyn, som er en største specialist, når det gælder opdræt af Dværgcichlider. Bjarne har opdrættet den, men har fundet, at den er alt for problematisk, at have med at gøre, til at han ville sætte den i produktion. Til dem der ikke kender-, eller ikke har hørt om Bjarne, så opdrætter han Dværgcichlider til de store europæiske grossister.
Der er altså meget der tyder på, at denne kønne og besværlige fisk ikke lige får indtog i Skandinavien med det samme, men det vil sikkert blive nemmere at arbejde med 2. og 3. generation, da de i løbet af flere generationer, kan vende sig til noget mere almindelige vandforhold, så som det også er med dværgcichliden Taeniacara candidi.

Litteretur.
Schlüter, Michael: Apistogramma elizabethae. TI nr. 148/99.