Apistogramma luelingi han.
Apistogramma luelingi hun i normaltegning.
Apistogramma luelingi hun i "legedragt".
Tekst & fotos ©Copyright
Tonny Brandt Andersen.
|
Denne art blev videnskabeligt beskrevet i 1976 af S.O. Kullander, ud fra de fisk som K.H. Lüling havde fanget, under en rejse i 1966. Hermann Meinken, som fik de indsamlede fisk overdraget, betragtet fisken som værende Apistogramma cacatuoides, og havde derfor ikke foretaget sig mere, med hensyn til navngivning og lignende. Kullander opdagede derimod, at de fangede eksemplarer havde mere end 3 hårde finnestråler i gatfinnen, og var derfor klar over, at der var tale om en på det tidspunkt ubeskrevet fisk. H. Meinken's mening om, at det var en A. cacatuoides, var dog ikke helt ved siden af, idet A. luelingi i dag tilhører cacatuoides-gruppen, altså nært beslægtet med denne.
Hannerne af begge arter har lyrehale, og forlænget finnestråler i rygfinnen. Forlængelser hos A. luelingi er dog ikke så lange. Kropsformen hos de to er ens.
Hannens ryg- og halefinnens øverste rand er orangerød, og der forekommer et antal sorte pletter i halefinnen. Luelingi-hannen er mere blå end cacatuoides-hannen. Hunnen ligner meget cacatuoides-hunnen, men under yngelplejen forsvinder det sorte længdebånd, og i stedet ses to sorte prikker midt på siden.
Hannen bliver ca. 7 cm og hunnen kun ca. 4 cm., hvilket for begge køn er mindre end A. cacatuoides.
Apistogramma luelingi er fundet i floderne Rio Chaparé og Rio Yacapani, som begge løber ud i Rio Mamoré. Ud over dette område ved byen Todos Santos i Bolivia, har man nu også fundet den i Madre-de-dios flodsystemet. Den lever i områder med mange planter, hvor bunden er af sand. Der findes ingen eller kun få sten og træstykker, hvorfor fisken i naturen må benytte planteblade som legested (for eksempel Amazonsværdplanter).
Sådanne biotoper deler den med flere forskellige tetraarter og en del andre cichlider, for eksempel Cichlasoma boliviense. Vandværdierne for fiskens levested er: 1dH, 14 microsiemens, 6pH og et nitritindhold på 0,1 mg/l. Vandtemperaturen var 22 grader C og luften var 25 grader C.
A. luelingi synes at foretrække ekstrem blødt vand, med en tydelig sur pH. Denne iagttagelse er senere blevet bekræftet af Wolfgang Staeck, som har undersøgt områderne ved dens levested. og det viser sig, at der i nærtliggende vandområder med vand af en anden kemi, ikke findes A. luelingi. Derimod fandt man her en anden Apistogramma, nemlig A. Linkei, som tilsyneladende har tilpasset sig livet i særlig hårdt alkalist vand.
Selv om A. luelingi i naturen benytter planteblade til legested, kan man i akvariet, med held, benytte trærødder og huler af sten.
Den egentlige yngelpleje foretages af hunnen, men til forskel fra andre apistogrammaer, har hun intet imod hannens tilstedeværelse, under ungernes opvækst, selv i mindre akvarier (50 liter).
På trods af fangststedets vandværdier har det vist sig, at A. luelingi er en problemløs og meget robust fisk, som nemt kan tilpasse sig. Det er dog nemmest at holde den i middelhårdt, vand med en neutral pH.
A. luelingi er polygam, hvilket betyder at man sammen med en han kan holde flere hunner, som den alle kan finde på at lege med.
|
