Apistogramma agassizii.
Apistogramma agassizii.
Apistogramma cf. meinkeni.
Apistogramma mendezi.
Apistogramma spec. "Breitbinden".
Apistogramma spec. "Vielfleck".
Apistogramma spec. "Galaxis" også kaldet
Apistogramma
spec "Algodon II".
Mikrogeophagus ramirezi.
Apistogramma nijsseni.
Apistogramma hippolytae.
|
Tekst & fotos ©Copyright Tonny Brandt Andersen.
Dværgcichlider bliver som navnet skal fortælle ikke så store. Tager man de sydamerikanske slægter som for eksempel Apistogramma og Mikrogeophagus, så taler vi om fisk under 10 cm. i længde. Hvis man læser forskellig litteratur, vil man også opleve, at størrelserne kan variere meget fra et sted til et andet. Det er ikke alle mål som kan sammenlignes, og står der ikke hvilket mål der er tale om, så kan man komme ud for nogle pæne differencer. I videnskabelige værker måles fiskens længde fra snudespids til halerod. Dette kaldes for standardlængde, og internationalt er det standard length. Derved forekommer forkortelsen SL. Som akvarister bruger vi oftest ikke dette mål. Vi bruger i stedet målet fra snudespids til halespids. Dette mål er fiskens totallængde som på engelsk hedder total length, forkortet TL. Der kan således være en cm. eller mere i forskel på længdeangivelsen på for eksempel en sydamerikansk dværgcichlide.
Når man læser videnskabelig litteratur, vil man hurtigt finde frem til, at de mål der angives, de ligger et stykke fra mange af de mål, vi bruger i det daglige. Årsagen til dette, skal findes i, at fiskene i naturen ikke bliver så store, og vokser så hurtigt som når de holdes i akvarier. I naturen vil for eksempel apistogrammaer lægge deres æg når vandet står højt i floderne. Det er på dette tidspunkt, at der er en overflod af mad. Mange apistogrammaers naturlige levested, er på dette tidspunkt af året i skovområder, som kun er oversvømmet i dele af året. En nykælkket Apistogramma skal hurtigt spise og blive kønsmoden, for at føre arten videre. Hunnens opgave er, at passe boligen, lægge nogle æg og passe unger. Hendes opgaver afhænger ikke så meget af om hun er 2 cm. eller 5 cm. Hun er en lille og aggressiv fisk, som går løs på hvem som helst, for at forsvare sine unger. I naturen lever en Apistogramma typisk i områder med sand- eller grusbund, og alt efter den enkelte art, så lever den mellem grene, sten og blade. For hunnen er det praktisk at være lille. Hun kan hurtigt smutte ind under et blad, som ligger på bunden, og hun kan også finde nogle små huller i trærødder og lignende, som hun kan bruge som hule. Huller som er så små, at akvaristen ikke havde troet, at de kunne bruges. Det er ikke altid, at hannen kan følge efter hunnen ind i en hule, som hun har valgt til sin æglægning. I sådanne tilfælde vil hannen afgive sin sæd udenfor hulens åbning, og hunne vil svømme ud af hulen. At hunnen svømmer ud af hulen, kan skabe et undertryk, som får vand og hannens sæd, til at flyde ind i hulen, hvorved æggene bliver befrugtet. Det gør altså ikke noget at hannen er en del større, når der er tale om befrugtning af æggene. Faktisk gælder det om for hannen, at være stor. Når hanner kæmper om hunnerne, gør de det, ved at sprede deres finner ud som en vifte. Ofte kan man se ryg-, gat- og halefinne foldet ud som en enhed. Man kunne også sige en stor flade.
Hannen bruger sine store finner, til under kamp, at slå slag mod modparten. Når det sker, så rører de ikke ved hinanden, men modparten kan mærke hvor stærk, den der slår er, ved at vandstrømmen, som slaget skaber slår mod dennes kropsside. På siden af kroppen findes sidelinier, som fisken kan mærke bevægelse med. Den stærkeste han holder sit territorium, og dermed de hunner han har samlet i sit territorium. Det gælder altså for en han, at være stærk, og i den forbindelse er det smart for ham at være stor.
I naturen vil der være nogle perioder med stor tilgang til føde, hvor ungerne kommer til verdenen, og der vil være perioder med dårlig tilgang til føde. De første måneder af fiskens liv, går med at spise og vokse, men så snart den er klar til det, vil den begynde, at tænke på, at føre arten videre. Det er altså i naturen ikke et spørgsmål om at blive meget stor. Det er et spørgsmål om, at blive stor nok.
I akvarier har jeg flere gange oplevet hvordan en gruppe af Apistogramma er vokset op sammen. Pludselig er der en han, som i løbet af meget kort tid, er vokset markant. Han er den dominerende han, og dør han, har jeg oplevet, at nummer to han pludselig får størrelse. Dette er, for mig at se, den naturlige måde, at fisken vokser på.
Hvad er det så man går efter, når man vælger dværgcichlider til sit akvarium. Jo, det er farver og størrelse, og for apistogrammaernes vedkommende medfører størrelsen ofte også nogle flotte forlængede finner. Hvordan får man så en fisk gjort salgsklar. Jo, man kan benytte sig af den viden man har omkring fiskens evne til at vokse hurtigt, når omgivelserne er til det. De sydamerikanske dværgcichlider, som for eksempel Apistogramma, skal man forvente, bliver omkring 3 år gammel som maksimum. Som en gylden regel, kan man gå ud fra, at det første år går med, at vokse op, og få de første kuld unger. Det andet år er fisken produktiv, mens fisken i sit tredie år ikke er så produktiv længere, og formodentlig vil dø i løbet af det tredie, eller senest det fjerde år, af alderdom.
Hurtig vækst opnås ved, at skifet meget vand og ofte. På denne måde får du affaldsstofferne ud af akvariet. Affaldsstoffer som ellers ville være væksthæmmende for fiskene. Du kan ikke skifte for meget vand. Når jeg har fisk, som jeg gerne vil have i hurtig vækst, så skifter jeg 50-80% af vandet i akvariet hver uge. De mange og store vandskift, gør det muligt, at tilføre mere foder, uden at ødelægge ballancen i akvariet. Jeg fodre typisk med frostfoder eller levende klare myggelarver en gang dagligt. Dertil kommer, at jeg bruger noget tørfoder, som firmaer har fremstillet, således at de indeholder vitaminer og lignende i passende mængder. Vitaminer kan også tilsættes vandet eller frostfoderet. For at øge fiskens stofskifte, man man også hæve temperaturen i akvariet. Sydamerikanske dværgcichlider kan tåle rimelig høje temperaturer, men der skal du sætte dig ind i de enkelte artes naturlige levesteder. En fisk som Apistogramma borellii, kommer fra Paraguay, hvor temperaturerne ikke er så høje, som de for eksempel er i det centrale Amazonas. En fisk som Sommerfuglecichliden, Mikrogeophagus ramirezi, kommer fra savannebække med lav vandstand og direkte sol. For dem er en vandtemperatur på 36 grader, ikke noget de tager skade af, men holder du dem under opvækst på for eksempel 30 grader, fodring flere gange dagligt, og vandskift flere gange hver uge, så vil du kunne få sommerfuglecichlider til, at blive større end du nogen sinde kunne få dem, ved bare at holde dem på 26 grader, daglig fodring og vandskifte hver 14. dag. Rent faktisk vil det sige, at hvis du i en forretning har valget mellem at købe en sommerfuglecichlide på 2,5 cm TL, og en på 5 cm TL, og du gerne vil have en stor sommerfuglecichlide, så skal du allerede i forretningen vælge den store. Du må ikke forvente, at du kan købe den lille, og få den op i samme størrelse. Længden på en sommerfuglecichlide er noteret til maksimum 3,4 cm SL, i videnskabelig litteratur. Med hale er det stadig noget der ligner en maksimumlængde omkring 4 cm TL.
Med hensyn til fisks størrelse, er der altså forskellige interesser. I naturen gælder det om at føre arten vider, mens det for en akvarist gælder om at have en stor flot fisk. I den forbindelse gælder alle kneb. Farverne fremmes ved indavl, og målrettet fodring med farvefremmere, mens fiskenes størrelser fremmes ved, at holde dem som beskrevet oven for, men ikke nok med det, så kan man med fordel, holde hunner og hanner i hvert sit akvarium under opvækst. Forhindre du fiskene i at yngle, i en tidelig alder, vokser de også hurtigere, for fisken tænker kun to ting: spise og få unger. Indeholder akvariet kun det ene køn, så går der ikke energi med, at jage hanner og lege med hunner.
Et opvækstakvarium med kun ét køn, sammen med vandskifte, fodring og varme, som beskrevet tidligere, må være måden hvorpå man får den hurtigste vækst på sine fisk. Spørgsmålet er så hvorledes fiskene tager det i længden. Er denne opvækst og for eksempel høje varmegrader med til at forkorte fiskens liv.
Personligt har jeg den holdning, at de fisk vi holder i akvarier, skal holdes under så naturlige forhold som muligt, og for mig gælder det også, at jeg gerne vil se fiskene udfolde sig så naturligt som muligt, og samtidig se så naturlig ud som muligt. Her mener jeg også naturlige farver, og uden overvægt forårsaget af for eksempel alt for fed kost.
|
