Tekst & fotos ©Copyright
Tonny Brandt Andersen.
|
Slægten Cichlasoma som vi kendte den for år tilbage, er blevet noget reduceret, og ikke mindst har der været nogen forvirring omkring de mellemamerikanske arter. Mange af de mellemamerikanske arter har efterhånden fundet ind under gamle slægtsnavne der er blevet taget i brug igen, eller man har beskrevet nye slægter. Det var i 1986 Kullander kom med sin revision af Cichlasoma slægten, og dermed, med ét, udelukkede en masse arter fra den ellers så store slægt. Med denne revision var der kun Cichlasoma arter i Sydamerika, men også her var mange lukket ud af slægten. For nogle af de sydamerikanske arter foreslog Kullander selv nye slægtsnavne, men der findes stadig enkelte som ikke har fundet på plads endnu. Det man kaldte Facetum-gruppen under Cichlasoma er kommet til at hedde Australoheros.
Jeg har selv stødt på to arter af Australoheros i Sydamerika. Det var på en rejse til Uruguay i 1996. Begge arter blev importeret til Danmark og Sverige på det tidspunkt.
Australoheros facetum (Jenyns, 1842).
Denne fisk fandt vi i en lille sø på vej østud af hovedstaden Montevideo. Det var i et beboelsesområde, og det var ikke særlig svært at fange fiskene, dog var der en del vegetation langs søbredden, hvori fiskene gemte sig. Der stod blandt andet et stort flot par med unger mellem nogle siv, men det vi gik mest efter var de mange ungfisk. Vi trak et net ud fra land, og i en bue, således at vi igen kunne trække nettet ind mod land. Fiskene blev så fanget i det "U" som nettet skabte. Og i den forbindelse fik vi både levendefødende samt cichlider. Det var Jenynsia lineata lineata, der er en levendefødende, som er nært beslægtet med Fireøjer, og så var det cichliderne Gymnogeophagus meridionalis samt Australoheros facetum. Facetum viser en mørk stribet farvetegning på oliven krop, lige efter fangsten. Jeg har stadig denne art i mine akvarier, og nu ses den mest som en olivenfarvet fisk med lidt gullig farve, og nogle steder et rødligt skær. I akvariet er denne art nem at holde, og det volder absolut ingen problemer at opdrætte den. Der skal intet gøres ved vores hårde vand, og man behøver ikke er varmelegeme. Jeg vil faktisk fraråde et varmelegeme, da Uruguay befinder sig så sydligt i Sydamerika, at der er ret store temperaturudsving, ikke kun mellem sommer og vinter, men også fra dag til dag eller dag til nat. Og som i Danmark er der også en forskel på dagslængden mellem sommer og vinter, men det spiller altså ingen rolle for opdræt og hold af denne fisk, bare man tænker på, at man kan forkorte fiskens liv, hvis man holder den ved en stabil høj temperatur. I den forbindelse vil jeg da også advare mod at sætte den ud i dansk natur, for der vil den kunne overleve. Hvorvidt den kan formeres i dansk natur er usikkert, men den findes i floder i Portugal. Det er meget vigtig, at vi der holder fisk i akvarier og damme, også påtager os det ansvar det er at beskytte vores egen natur.
Australoheros spec. "Rosario".
I et lille flodsystem der løber ud i La Plata nær byen Rosario, fangede vi en anden
Australoheros, som til dato ikke har fået noget videnskabelig artsnavn.
I Stawikowski og Werner's bog om amerikanske cichlider, ses en art fra området afbilledet.
Den har så stor lighed med denne og jeg formoder at der kan være tale om en og samme art.
De kalder den for Australoheros spec. "Parana".
Denne Australoheros har et blålig skær i sin farvetegning. Selv om det er en stor fisk, syntes jeg det er en rigtig flot fisk. Jeg havde længe denne nye Australoheros i mit 325 liters akvarium, som jeg har indrettet med fint sand i bunden, og en hel del trærødder. Selv om dette var noget forkert, idet bunden af floden hvorfra fisken stammede, var af fint og groft grus, samt en masse sten af forskellig størrelse. Der var mange planter langs bredden, og specielt mange grene der hang ned mod vandet fra buske og træer. Alt dette gav selvfølgelig fiskene mange skjulesteder og også en del skyggefulde steder, hvor de kunne opholde sig.
Som med Australoheros facetum er denne art nem at opdrætte, og eneste problem er, at få andre gjort interesseret i dem, således, at man kan bevare en akvariestamme. Jeg tror ikke der er nogen tilbage, hverken unger eller voksne fisk.
Litteratur.
Andersen, Tonny. Akvariebladet 10-1997 s.316 Uruguay, nær La Plata.
Nielsen, Henning. Akvariebladet 4-1997 s.117 Jenynsia.
Stawikowski & Werner. Die Buntbarsche Amerikas Band 1. Ulmer.
Artiklen har været bragt i:
Akvariebladet 6-2001.
|
