
Corydoras natteri

Corydoras barbatus
Tekst & fotos ©Copyright Tonny Brandt Andersen.
|
Under et foredrags arrangement i Sverige, arrangeret af den skandinaviske malleforening Guardians of Catfish, var der som afslutning på en dejlig dag, en auktion over medlemmernes medbragte fisk. Det var selvfølgelig for langt størstedelens vedkommende maller, og der var flere arter af maller, som jeg ikke selv havde set levende på dette tidspunkt. Blandt de, for mig, nye Corydoras arter, var blandt andet Corydoras duplicareus, som ligner Corydoras adolfoi, Corydoras serratus og flere andre og Corydoras zygatus som ligner Corydoras rabauti en del. Jeg fik ingen af disse kønne fisk, da budene gik rimeligt højt. Jeg tror der var nogle der havde kigget i poserne inden auktionen gik i gang, for da der skulle bydes på Corydoras nattereri fik jeg også mulighed for at tage en pose fisk med hjem. Ja, jeg fik da flere, blandt andet Corydoras barbatus, som jeg også var ivrig efter at få med hjem.
Det var noget sjovt, at det lige skulle blive disse to arter, for jeg fandt senere ud af, at de kommer fra områder der ikke tilhører Amazonas. Disse to pansermaller kommer fra floder, som løber ud i Atlanterhavet, i området nær Rio de Janeiro i Brasilien.
Umiddelbart vil man måske sige, at de begge kommer fra Sydamerika, hvor der er varmt, hvorfor de skal holdes i vandtyper, som vi kender det fra mange andre sydamerikanske fisk, men der kan man ikke gå mere fejl. Området omkring Rio de Janeiro er ikke så varmt som det centrale Amazonas, og kommer man endnu længere syd på til Paraguay, Uruguay og Argentina, er det en endnu større faktor man skal regne med. Det er derfor farligt at generalisere med hensyn til de enkelte fisks livskrav indenfor en slægt.
Da jeg fik overrakt posen med Corydoras barbatus fik jeg streng besked om at temperaturen i akvariet ikke måtte overstige 22 grader C, hvis jeg ønskede at holde mallerne i live. Det var jo egentlig det jeg havde tænkt mig ved at købe dem, så derfor var jeg glad for denne formaning. Det hører til sjældenhederne at få disse oplysninger, men i en seriøs akvarieforening, kan man altid få et godt råd med på vejen.
Rio de Janeiro er beliggende ud til Atlanterhavet, ved en bugt. Navnet er en fejl, men er kommet ved, at dem der navngav stedet troede, at de var kommet til en flodmunding (Rio betyder flod). Det viste sig at være en bugt med en masse øer, men navnet fik byen alligevel. De fleste kender vel Rio for karneval og flot sandstrand (eller det pigerne), men de færreste tænker vel over, at kyststrækningen her ligger øst-vest. Det vil sige, at man bevæger sig ind i landet ved at tage nordpå. Og gør man det vil man støde på en større flod ved navn Rio Paraipa do Sul. Den løber noget der ligner parallelt med kysten, og har sin udmunding i Atlanterhavet nordøst for Rio de Janeiro. Denne flod er hjemsted for Corydoras nattereri, som er en kort og kompakt art, med en kedelig grå farve og nogle enkelte mørke tegninger. Finnerne er transparente, hvilket ikke kvikker den mere op, men er man Corydoras interesseret bør man vel også prøve nogle af de arter, som ikke glinser i regnbuens farver. De små pansermaller fra slægten Corydoras er sjove indslag i akvarier, som vinder ved opførsel fremfor farve. På det naturlige levested for Corydoras nattereri findes også Corydoras prionotos som har en næsten identisk farvetegning, men Corydoras prionotos er en langstrakt og langsnudet art, som vi stadig mangler at se i Danmark.
Den op til 6 cm. store Corydoras nattereri er ikke sværd at få i leg. Mange Corydoras arter reagere på vandskift. Det betyder at man efter en periode uden nævneværdige vandskift, begynder at skifte meget vand med korte intervaller, for eksempel halvdelen hver anden dag. Dette er et tip til at få de fleste Corydoras i leg, og de fortsætter ofte med at lege efter vandskift. Corydoras nattereri kan lægge op til 250 æg per leg, og de benytter sig af den omdiskuterede T-stilling under legen. Yngelen kan opfodres på Artemia nauplier, mikroorm og andet småt foder.
Corydoras barbatus er en noget anderledes udseendet pansermalle. Den er langstrakt og langsnudet, og så har den et flot spættet mønster på hele kroppen og de ellers transparente finner. Det er med sine op til 12 cm. også en stor og eftertragtet Corydoras. Den har sit naturlige udbredelsesområde sydvest for Rio de Janeiro ned mod São Paulo. Vi man opdrætte Corydoras barbatus, kan man regne med en befrugtning af æggene på 90% ved en temperatur på 18-20 grader. Benytter man sig af højere temperaturer, vil befrugtningsprocenten tilsvarende falde. Under legen vil man se han og hun i T-stilling, og det er ikke usædvanlig at T-stilling udføres nogle få cm. over bunden, og at han og hun under denne, daler stille ned til bunden. Det er bestemt ikke uden besværligheder at opfodre denne kønne malle, og der kedelige syn af døde Corydoras barbatus unger på bunden af akvariet, er noget man ikke må lade sig gå for meget på af.
Vi man holde disse fisk i akvarier, bør man altså holde temperaturen mellem 18 og 22 grader C. Og vil man opdrætte dem er en god og afvekslende kost ikke at foragte. Jeg bruger selv TabiMin som er piller, TetraBits som er granulat og TetraMin som er et almindeligt flagefoder. Desuden bruger jeg også at fodre med forskellige typer frostfoder. Jeg giver for det meste frosne Artemia, frosne røde myggelarver, men også andre frostprodukter. Når jeg køber en pakke frostfoder, gør jeg altid det, at jeg prøver at optø den første pakke, for selv om der står 100 gram på pakken, så er der mange gange kun 50-60 gram i den. Resten er vand, og noget dyrt vand. Køber du således 10 plader røde myg på tilbud, så betyder det, at du har købt 400 gram vand til lige under 20 kroner pr. 100 gram. Jeg skal ikke hænge nogle produkter ud, men prøv selv, det kan godt betale sig at undersøge. Det er ikke kun vand der "tynger" i den forbindelse, det gør fiskeskæl og igler også, så der er virkelig noget at holde øje med, også når du ser på frostfoderet i vandet - hvor meget snavs ryger til bunden eller overfladen med det samme.
Førstegangsbeskrivelse.
Corydoras nattereri, Steindachner, 1877.
Corydoras prionotos, Nijssen & Isbrücker, 1980.
Corydoras barbatus, Quoy & Gaimard, 1824.
Litteratur.
Evers, Hans-Georg, Panzerwelse, Ulmer Verlag.
Hieronimus, Harro, Corydoras Panserwelse, Bede Verlag.
Seuss, Werner, Corydoras, Dähne Verlag.
|