Akvarieforretningen.dk

I kano på Colombias vandveje.

Vi skulle op allerede kl. 6:30 for at pakke vores ting og møde to taxaer, med hvem vi dagen i forvejen havde aftalt at de skulle hente os på hotellet. I lufthavnen så vi 2 indianere med hver sin sæk med høns. Det er håndbagage på disse kanter, for det er umuligt at komme ud til Puerto Inirida på anden måde end med fly. Man kan selvfølgelig benytte sig at det utal af floder som findes i dette område, men så kunne de de sikkert ikke komme frem før hønsene skulle slagtes.

På dette tidspunkt var der kun cirka en uge tilbage af turen, og jeg var begyndt at smide overflødig bagage som sokker og T-shirts væk. Flyturen til Puerto Inirida tog 2 timer og det foregik med en lille 26 personers maskine. Og det var under indflyvningen til Puerto Inirida, at jeg fik mulighed for at tage en del luftfotos af den store flod Rio Guaviare, der slynger sig gennem landskabet på en meget karakteristisk måde. Flodernes slingrende løb skyldes at der straks nedenfor Andesbjergene kun måles højder over havoverfladen på 200 til 400 meter, hvorved floderne det sidste lange stykke mod havet ikke har det store fald. Det er derfor også muligt for floderne at ændre deres løb i slutningen af en regnperiode, og derved efterlader små søer eller laguner, som først kommer i kontakt med floden igen når vandet igen stiger.

Det lille fly landede fint på landingsbanen, som var af sand, og det kørte ind foran lufthavnsbygningen. Da vi stod ud af flyet havde jeg svært ved at se fordi solen var meget stærk og sandet omkring os var meget hvidt, det og den stærke varme var lige noget vi skulle vende os til. Vi blev i lufthavnen mødt af en del mindre biler med lad, som blev brugt som busser ind til byen. Vi blev kørt lige til Hotel Orinoco, hvor vi skulle have 2 overnatninger, en samme aften og en inden vores afrejse fra stedet.

Hotel Orinoco var et dejligt lille hotel, på hver rum var der et køleskab med et udvalg af sodavand og øl, og vi fandt straks hver sin øl og satte os ud i gården, hvor der var stole borde og en enkelt hængekøje. Vi sad her under stråtaget og nød vores øl mens vi talte om hvad vi så skulle. Efter dette lille velfortjente hvil, var det tid til at arbejde igen. Vi skulle ned til havnen for at finde de 2 bådfører som vi havde en aftale med, og så skulle vi provianterer i det lokale supermarked. Vi fandt da også de 2 bådfører, men bådene var lejet ud til nogle Amerikanere der var ude for at se på Orkideer. I stedet fik vi en aftale med Ramon og Ricardo, som havde 2 kanoer der var lavet af udhulede træstammer og påmonteret en påhængsmotor.

Rio Atabapo.
Torsdag den 4.3 1993 havde vi været i Sydamerika i 30 dage og vi stod klokken 7 om morgenen og skulle med de 2 kanoer ud på vores sidste fisketur, og vi mødte Ramon og Ricardo nede ved havnen. Vi fik læsset vores bagage, som nu også talte mad, vand, Coka Cola presenning og benzin nok til de næste fire dage. Derefter skulle vi lige spørge militæret om lov til at sejle, fordi vi skulle sejle på Rio Atabapo, som er grænseflod mellem Colombia og Venezuela. Efter denne tilladelse sejlede vi ud på den meget brede Rio Inirida og ned mod Rio Guaviare og ad den videre til Rio Atabapo og Rio Orinoco. I Rio Orinoco så vi lige nærmere på et område med større klipper, men da det ikke så så interessant ud, begyndte vi at sejle op af Rio Atabapo. Rio Atabapo er en sortvandsflod hvilket man straks kunne se på den helt specielle tebrune farve, og vi så hvordan vandet fra denne flod løb side om side med vandet fra Rio Guaviare et stykke før det rigtig blev blandet.

Vanddybten i Rio Atabapo var nogle steder så lav, at vi måtte ud af bådene og trække dem over sandbankerne, men det tog vi kun som en ekstra spændende oplevelse. Efter et stykke tid besluttede vi os for at det var tid at gå i land. Stedet var en fin hvid sandstrand, som selvfølgelig var blottet flodbund, og lige op af dette områder var der en hel del klipper. Vi trak bådene lidt på land, og jeg kunne selvfølgelig ikke undgå at vende mig om for at se hvad der svømmer rundt der. Jeg så Biotodoma wavrini og nogle forskellige Tetraer, som viste sig blandt andet at være Rødnæser.

Der var ikke tid til at kigge mere på fisk lige nu, for vi skulle først gøre klar til natten. "loftbelysningen" herude slukker nemlig på tid hvad enten vi skulle bruge lys eller ej. Vi fik samlet nogle tynde træstammer, som sammen med den medbragte presenning dannede et ret åbent telt, og så blev der samlet en del mindre grene til et bål.

Da vi havde gjort klar til natten, kunne vi alle gå en tur i vandet, for at se hvad området kunne byde på af fisk. Jeg gik ud i vandet og svømmede langs området med sand, hvor jeg stadig kun så Biotodoma wavrini, der er en rigtig køn, men meget grå Cichlide, og så en del Tetraer. Det var ikke før jeg nåede frem til klipperne, at jeg følte mig som værende midt i et stort akvarium med forskellige Tetraer og Maller samt Cichlider som Mesonauta insignis, Pterophyllum altum, Satanoperca daemon, Crenicichla spec. og den rigtig store Cichla. Om det var Cichla ocellaris eller verdens måske største Cichlide; Cichla temensis, der kan blive lige over 90 cm., ved jeg ikke, de lever begge i dette område. På min vej tilbage til lejeren, svømmede jeg igen over sandbund, og her kom en underlig fisk svømmende forbi mig, den var ret aflang og med et spist hoved, den lignede mest en blanding af en rigtig stor Tetra og en laks, men jeg havde ikke mit kamera med på denne svømmetur, og tænkte ikke mere over det møde, før næste morgen. Hvor Ramon og Ricardo var tidligt oppe for at fange deres morgenmad. De havde fanget en Piratfisk, en Satanoperca daemon, som er en stor Cichlide og så et eksemplar af den fisk jeg havde set. Det var en stor Tetra, som når man åbner munden på den, kan se 2 meget store hjørnetænder, der når munden er lukket forsvinder i nogle lommer i overmunden. Nå, men jeg kom frem til vores lejr igen og der blev lavet mad over primus. Vi fik ris sammen med noget pulvermad, i stil med "Knor", og lidt suppe til vores plastikkrus. Vi kunne så stå omkring bålet med vores Coka Cola, og nyde bålets knitren sammen med lydene fra skoven.

Da det var blevet helt mørkt, besluttede nogle sig for at gå i seng, men vi var 4 der fik den ide at gå på natfiskeri. Vi medbragte nogle håndnet og et enkelt større net, nogle pandelygter og stavlygter. Vi valgte sprækkerne mellem klipperne som vores fangstplads, og det var virkelig noget der gav pote. Vi fik en pæn stor fangst den og den følgende aften, og blandt disse fisk var Uaru fernandezyepezi, som vi dog kun fangede et enkelt eksemplar af. Fangst om natten er meget nemmere, fordi fiskene ikke er særlig aktive om natten.

Den næste morgen vågnede vi op til en masse solskin og 28 grader C. Vi gik straks igang med at skifte vand på vores poser med fisk, og så lægge dem tilbage i isopolkasserne, for at de ikke skulle blive for varme. Derpå var det tid til tandbørstning og morgenmad.

Lidt senere målte vi vandtemperaturer og vandværdier, og det viste sig at vandet var mellem 31 og 34 grader, pH var 5,0 og kH og GH var begge 0.

Efter morgenmaden besluttede vi os for at sejle lidt tilbage af Rio Atabapo til en biflod på Venezuelasiden, som så god ud. Det viste sig også at vi her kunne fange forskellige Tetraer samt Apistogramma iniridae og Skakbrætcichliden Dicrossus filamentosus.

Efter dette lille besøg i Venezuela sejlede vi igen op af Rio Atabapo, forbi vores lejr og op til et klippeområde ved navn Zapo. Her havde jeg nogle dejlige oplevelser, idet jeg svømmede rundt mellem de store klipper, sammen med store udvoksede Cichlider som Crenicichla, Mesonauta insignis og Satanoperca daemon. På min svømmetur mødte jeg også en stor Cichla, men da den kom for nær en hule mellem nogle sten, så kom der et hoved frem. Det var en anden Cichla af en betydelig størrelse, som fik den før så store Cichla til at ligne en unge, og den forsvandt da også hurtigt fra stedet. Mine undervandsfoto fra stedet blev desværre ikke til noget, da jeg ikke havde fået sat filmen rigtig i, fordi jeg ville være forsigtig med ikke at få vand i kameraet, da jeg sad i kanoen og skiftede film. På den film havde jeg også billeder af en, på dette sted, klippelevende Apistogramma, idet jeg i en, cirka 3 cm. bred, sprækker i klipperne fandt den lille Apistogramma diplotaenia.

Efter nogle timer ved denne fangstplads var det atter tid at komme tilbage til vores lejr, og forberede aftensmaden, og se til fiskene, før nogle af os forsøgte sig med natfiskeri inden sengetid.

Cano Bocon.
Den næste morgen forlod vi vores lejr, for at sejle tilbage til Puerto Inirida, her kunne vi lige nå 2 øl i den civiliserede verden, og Ramon kunne hente et par ting, han skulle bruge. I sådan en situation kan jeg ikke lade være med at tænke på hvilket liv sådanne indianere lever. Tænk at leve i en lille indianerlandsby ved flodbredden, uden anden form for kontakt med omverdenen, end når de skal ind til byen efter et pund mel eller lidt mælk til kaffen. Det er ikke her Søndagsavisen bliver bragt ud, og gad vide om de ved at USA's præsident hedder Bill Clinton. Det får mig til at tænke på, at jeg på et tidspunkt så en Colombiansk avis med et billede af Uffe Ellemann Jensen. Teksten refererede til nogle udtalelser som vore udenrigsminister havde kommet med, der var bare en ting galt, for det var efter at Helweg Petersen var blevet udenrigsminister.

Efter vi havde tanket op med de 2 øller, kunne vi godt klare at sejle videre op af Rio Inirida til en biflod ved navn Cano Bocón. Her fandt vi en dejlig lille lagune, med 26 grader varmt vand, også her målte vi pH til 5,0. Vi gik langs kanten af lagunen fordi vi ved at gå i vandet, hvirvlede en masse smuds op, så vandet blev helt usigtbart. Vanddybten hvor vi fangede Corydoras delphax, Apistogramma iniridae, Dicrossus filamentosus, Tetraer, og maller af typerne Rineloricaria og Farlowella var kun mellem 5 og 20 cm.

Da det var ved at blive mørkt, besluttede vi os for at den modsatte bred var et perfekt sted at overnatte. Vi var lidt bedre til at rejse vores presenning denne gang, og alle viste nu hvad vi havde af opgaver indtil vi skulle sove.

Næste morgen efter vandskifte og morgenmad, begav vi os tilbage mod Puerto Inirida, men på vejen skulle vi, som på udturen se nærmere på en del af bifloderne. Et par gange strejfede mine tanker lidt omkring; hvordan gik det med de fisk hos grossisten? Hvad skulle jeg smide ud for at gøre plads til fiskene? og hvordan ville fiskene klare turen til Europa?, men vi var stadig på en flod i Colombias regnskov, og vi havde det meste af en dag før vi igen var tilbage ved Hotel Orinoco. Ramon fortalte om en flod, som han mente kunne interessere os, for ham og Ricardo var efterhånden klar over hvad vores tur gik ud på, og vi havde fået et fantastisk godt forhold til vores to bådfører. Vi var enige om at vi ville se Cano Cayman, og hvilken tur det blev. Det var som om at stedet ville tage en rigtig afsked med os, for vi sejlede nu op af en snoet flod, hvor træer var væltet ud i floden, således at vi skulle være forsigtige med ikke at støde ind i træstammer og grene som gemte sig under vandoverfladen. Undervejs op af floden, blev vi fulgt på vej af en stor Isfugl, eller Kingfisher som den mere rammende hedder op engelsk. Lydene der omgav os, var som vi høre dem når vi ser film i TV om regnskoven, med skrig og fløjten. Da vi kom et stykke op af floden fandt vi et passende sted at lægge kanoerne mens vi kunne svømme lidt rundt og se hvad stedet bød på af fisk. Vi målte selvfølgelig også temperaturen, som viste sig at være 32 grader i luften mens vandet med 35 grader var varmere end luften.

Igen var det Skakbrætcichlider og Apistogrammaer vi fangede, men her var også Crenicichla. Om det var en lille art eller det var ungfisk er jeg ikke klar over, men jeg fangede også et enkelt eksemplar på 10-15 cm.

Under fiskefangsten knækkede jeg en tånegl, hvorfor jeg, da vi kom tilbage til hotellet, valgte at tage et bad og rense min tå og nogle andre gule og grønne sår, ordentligt med et af de mange medbragte medikamenter, i stedet for at følges med de andre ud til en lille lagune.

Jeg havde så den fordel at jeg kunne finde mig en kold øl, og lægge mig i hotellets hængekøje, hvor jeg også lå og nød livet da de andre kom svedige hjem med blandt andet Laetacara spec. "Orangeflossen" og kunne fortælle om at de havde set Rød Neon (Kardinaltetra) i den lagune.

Vi havde aftalt med Ramon og Ricardo, at vi skulle spise på et hyggeligt spisested med udsigt over Rio Inirida. Her sad vi mens solen gik ned over floden og regnskoven, kun ødelagt af alt for højt musik fra flere af byens spillesteder.

Den næste dag var det tid til at efterlade alt overflødig bagage hos Ramon og Ricardo, hvorpå turen gik ud til lufthavne igen. Flyet skulle efter planen lande mellem kl. 10 og 11, og da Puerto Inirida kun beflyves fra Bogota 2 gange om ugen, var vi i lufthavnen i god tid før den cirka tid vi fik opgivet som afgangstidspunkt.

I Bogota havde vi 2 dage til at hente og pakke fisk, sende de sidste postkort, og se det sidste lille glimt af den store by, før vi igen sad i en Jumbojet på vej mod Europa.

Tilbage sidder du nu med to spørgsmål, det ved jeg fordi jeg gennem det sidste år har holdt foredrag i flere forskellige Akvarieforeninger. Og dertil vil jeg svare, at turen nok har kostet mig mellem 20.000,- og 30.000,- kr., heraf 8.000,- til flybilletten, dertil noget til indenrigsfly, billeje og hoteller, en hel de til det udstyr som jeg ikke havde forinden samt næsten 4.000,- kr. til køb og fremkaldelse af næsten 1.000 dias.

Til dit andet spørgsmål kan jeg svarer: Ja, fiskene klarede turen over Atlanten, men jeg mistede en del fisk hos grossisten i Bogota, og så mistede jeg en del på grund af 3 heftige omgange med hvide pletter efter at jeg var kommet hjem.

De fisk vi har haft med hjem, har for en stor dels vedkommende allerede ynglet flere gange, og vi kan dermed være med til at udbrede disse nye arter. Vi har også lagt en del fisk i formalin, og sendt dem til S.O. Kullander i Stockholm, og han har bekræftet at mange af de arter vi har fanget er nye ubeskrevne arter. Det har været spændende for mig at være med på sådan en anderledes ferie, og jeg ser bestemt frem til at kunne gøre en sådan tur igen.

Artiklen har været bragt i:
Akvariebladet 1994 side 373.

Billedtekster: C450: Rio Atabapo. M: Mesonauta insignis fanget i Rio Atabapo. C424: Den store Crenicichla fra natfiskeriet. C441: Den velkendte Satanoperca daemon. C457: Laetacara spec. "Orangeflossen". MM: Pterophyllum altum. C400: Ricardo, Peter Lundin og Morten Folvell på Rio Atabapo. C495: En lille lagune ved Cano Bocón. C496: En lille lagune ved Cano Bocón. MMM: Apistogramma iniridae. C485: Vandskifte foretog vi hver dag direkte fra floden. C585: Ankomst og afgangshallen i Puerto Inirida's lufthavn. C338: Rio Guaviare set fra luften. C367: Legoan fotograferet i hotellets gård. C361: Vi skulle have tilladelse fra militæret til at sejle.