På en rejse i til Uruguay i november og december 1996, var jeg med til at fange en del nye typer af Gymnogeophagus. Disse vil for nogles vedkommende ende op med at blive beskrevet som nye arter, men en del vil sikkert også vise sig at være farvevarianter af videnskabeligt kendte arter. I håb om ikke at skabe for megen forvirring omkring videnskabelige navne, vil jeg kalde fiskene ved stednavne der henviser til deres fangststeder/levesteder. Enkelte er bekræftet at have gyldige videnskabelige navne, og der er disse selvfølgelig benyttet. Da disse fisk nu igennem et stykke tid har været til salg i forretninger i Danmark, og jeg har kendskab til at nye importer fra Uruguay vil forekomme, vil jeg gerne henstille til akvarister, forretninger og grossister, om at behandle disse fisk meget forsigtigt, med hensyn til artsligheder.
Det er vigtigt at fisk fra forskellige fangstpladser holdes adskilt, da der sikkert kan opstå uheldige krydsninger. Ellers er disse fisk ikke svære at holde, dog med én undtagelse - de kommer fra områder så sydligt i Sydamerika, at de skal holdes på lavere temperaturer end dem vi kender fra Amazonas. Jeg holder mine Uruguay fisk i et akvarium uden varmelegeme, da det samtidigt er naturligt for dem at have en årstidsvekslen.
Gymnogeophagus meridionalis lige efter fangsten.
Montevideo.
Hvis man følger kystvejen fra Montevideo mod den lille by Atlantida, der ligger øst for Montevideo, kommer man til flere mindre byer som efterhånden er blevet til forstæder til Montevideo. Dette er et populært område, og et område der til at begynde med var fyldt med feriehuse, som velhavende Argentinere holder ferie i. Området bærer stadig præg af at til dels være et ferieområde. Lige før man kommer til byen Salinas, befinder der sig på venstre side en sø. Den ligger i et villaområde, og fra søen har man udsigt til et stort reklameskilt for en Mc Donnaids burger restaurant. Da vi ikke kendte navnet på søen, kaldte jeg straks stedet for Mc Donnaids biotopen. I denne sø fangede vi "Cichlasoma" facetum og Gymnogeophagus meridionalis samt de levendefødende Jenynsia lineata lineata og Phall. decemmaculatus. Denne Gymnogeophagus er bekræftet at være en G. meridionalis, så der er heldigvis ingen grund til at kalde den for G. spec. "McDonnalds".
Rosario.
Montevideo befinder sig ikke ved Atlanterhavets kyst, men ved La Plata flodens udløb. Det vil sige at vandet i havnen er brakvand. Rejser man ad hovedvejen vest på til en lille by ved navn Rosario, så befinder man sig i et område som afvandes af Rio Rosario systemet, det vil sige at flere floder har samlet sig i denne flod. En af disse er Arroyo Colla, som løber tæt forbi Rosario by. Det var ved Rosario, at vi fangede de, efter min mening, flotteste Gymnogeophagus. I tilgift fangede vi så en "Cichlasoma" som tilhører Facetum-gruppen, men som stadig er videnskabeligt ubeskrevet.
Vi fangede 2 forskellige Gymnogeophagus i denne flod, og jeg har stadig svært ved at forstå, at der ikke skulle være tale om to forskellige slægter, altså at der skal oprettes en ny slægt til den ene type Gymnogeophagus. Den ene type, som jeg har valgt at kalde Gymnogeophagus spec. "Rosario I" er en G. gymnogenys lignende art, men adskiller sig markant i sine farver som på kroppen er gule og blå, til tider også grønne. De sorte tegninger afviger også fra G. gymnogenys, mens finnerne er flotte i det velkendte blå og røde mønster. Det er en langstrakt fisk med en brat snude, hvorimod de G. meridionalis lignende typer har et spidst hoved. En sådan var Gymnogeophagus spec. "Rosario II".
Gymnogeophagus spec. "Rosario I" har jeg haft til at lege i mit akvarium, og jeg så der hvorledes hunnen gjorde legestedet rent. Hvordan legen fandt sted, og hvorledes hunnen efter legen dækkede æggene med et tyndt lag af bundlag fra akvariet. Det var tydeligt at hun benyttede sig af dette som kamuflage, da hun nu stod cirka 10 cm. fra stenen med æggene, og kun jagede fisk væk hvis de kom for tæt på æggene. Da æggene klækkede tog hun larverne i munden, og fra det tidspunkt hvor de skiftede fra larvestadiet, var det hannen der behandlede ungerne, som andre mundrugende hunner ville gøre. Hunnen var i dette tilfælde jaget på porten, men jeg er ikke sikker på at det er sådan det altid foregår. Det kan være at hunnen kan have mere at skulle have sagt i andre tilfælde, men jeg har bare ikke observeret det.
Gymnogeophagus spec. "Rosario II" minder som sagt en hel del om G. meridionalis, og jeg kan da heller ikke sige at det ikke er en sådan, men for en sikkerheds skyld, vil jeg ikke sætte fisken i en forkert "bås". Den var let at kende fra de andre G. meridionalis typer, ved det at den havde en vinrød plet i rygfinnens rod, sådan nogenlunde midt over kroppen. Rygfinnens kant afsluttes også af et bredt sort bånd, som står tydeligst frem, når der er optakt til leg. I legestemning skinner siden at kroppen også en gylden gulbrun farve. Det er 2 rigtig flotte Gymnogeophagus vi fik med hjem fra denne skønne flod i det sydligste Uruguay, og de vandværdier vi målte på pH 7,5 microsiemens 365, dGH på 8 og en vandtemperatur på 26°C gør det til nemme fisk at have med at gøre hjemme. Der har ingen problemer været med at holde og formere dem på almindeligt ledningsvand i København.
Gymnogeophagus spec. aff. labiatus "Centurion" par under æglægningen.
Centurion.
I den modsatte ende af landet, nemlig ved grænsefloden Rio Yaguaron til Brasilien, fandt vi en lille lagune, hvor vi fangede endnu en G. meridionalis lignende fisk. Vandtemperaturen her blev målt klokken 7 om morgenen til 20°C, og der var en pH på 6,5. Denne fisk oplevede jeg under vand, hvor jeg mødte én han og flere hunner i, hvad jeg kunne tænke mig var et stort territorium for hannen, opdelt i flere mindre, til hver af hunnerne. Hunnerne stod med kun cirka 50 cm mellem hver, og så havde de fleste unger, som de skyndte sig at tage i munden, da jeg kom forbi. Én af hunnerne stod ved en lille gren, som kom op af bunden. Der havde hun placeret sine æg, som hun nu stod og vogtede på. Altså en noget forskellig måde at lege på end den jeg har oplevet med Gymnogeophagus spec. "Rosario I", hvor de blev lagt på en flad genstand og dækket til.
Efter at vi havde fanget forskellige meget ens fisk, var det vigtigt af få nogle holdepunkter, nogle forskelle, der til en hver tid ville gøre det muligt at kende fiskene fra de forskellige fangstpladser. Jeg fandt at dette var den eneste, hvor den øverste række af blå prikker på siden var forlænget, og buede ned til øjet. Efter hjemkomst har jeg haft unger af denne fisk, som jeg har valgt at kalde Gymnogeophagus spec. "Yaguaron". Vi havde kun 3 eksemplarer med hjem, men jeg fik desværre ikke ungerne til at vokse op. Forældrefiskene var helt hvide, med to sorte lodrette streger, når de havde unger. Jeg bemærkede at den ene fisk vogtede over ungerne, mens den anden holdt "fri", og i det øjeblik hvor der var vagtskifte. Svømmede de med fuld fart lige mod hinanden, men passerede hinanden, med kun få millimeter mellem dem. Det var flot og anderledes at se, og måske noget de gjorde for at ungerne ikke skulle følge efter den fisk der forlod dem. I mit akvarium havde de også afsat deres æg på en lodret trærod, som jeg hade set det i naturen, og de gravede en kæmpe fordybning mellem nogle rødder, nok omkring 50x50 cm.
Ikke langt fra Rio Yaguaron ligger byen Centurion, nærmeste store by er Melo, der ligger 75 km derfra. I udkanten af Centurion løber en meget lille flod, knap 80 cm bred. Siderne og bunden var af store sten, hvorfor jeg kaldte den for en lille bjergbæk, men der var ingen bjerge. Temperaturen blev målt til 27°C, microsiemens til 60 og pH 7,5. På dette dejlige sted fangede vi endnu en "Cichlasoma", og den var flot. Desværre forsvandt den sporløst fra sin spand, så vi fik ikke mere ud af den. Men her var også Gymnogeophagus, et sjovt sted for en Gymnogeophagus, for der var ikke meget bundlag at grave i, men den var da der. Gymnogeophagus spec. aff. labiatus "Centurion", som jeg har valgt at kalde den, fordi den ligner noget Gymnogeophagus labiatus en del, er en meget stor fisk. Den bliver både lang og høj i kroppen, men farverne er noget særligt, den ser mest hvid ud, men en diskret blå og rød farve kan skimtes i finnerne. Da de legede hos mig, havde hunnen renset et flat stykke af en trærod, kun en cm over bundlaget, og da legen var færdig, blev hannen jaget væk og æggene dækket til med fint sand. Jeg har endnu ikke set hannen deltage i det videre forløb, med pasningen af larver og unger, så der har han nok ingen adgang.
Gymnogeophagus gymnogenys fra Arroyo de las Averias.
Averias.
Hvis man fra Melo i det nordøstlige Uruguay, kører af hovedvej 8 mod Montevideo, kommer man til en by der hedder Treinta y Tres, der har man mulighed for at køre af vej 19 vestpå til byen Valentines. Parallelt med denne vej løber floden Arroyo de las Averias, som vi camperede ved, tæt ved byen Valentines. Floden som var cirka 10 meter bred havde en temperatur på 20°C klokken 14:30, og bunden var af grus og mindre sten. Vandet var klart og vi kunne her fange 2 typer af Gymno-geophagus. Én som må være en variant af Gymnogeophagus labiatus og en som sandsynligvis er en variant af Gymnogeophagus gymnogenys. Skal vi kalde dem for Gymnogeophagus spec. aff. labiatus "Averias" og Gymnogeophagus spec. aff. gymnogenys "Averias" indtil puslespillets brikker falder endeligt på plads. Labiatustypen afviger tydeligt på grund af dens store læber (heraf navnet), og den havde en rigtig flot gulorange bug. Gymnogenystypen var også flot, og det skulle senere vise sig at den markant adskiller sig fra en ellers næsten ens fisk i en sydligere løbende flod. Der er sikkert tale om 2 farve-varianter af samme art.
Gymnogeophagus rhabdotus
Valentines.
Ved Valentines løber hovedvej 7 mellem Melo og Montevideo, og nær ved Valentines løber der flere småfloder under vejen. Det er vandløb på kun få meters bredde, og i et af dem blev der fanget en rigtig flot, meget blå, fisk. Den havde den samme form som de øvrige Meridionalistyper, men den er bekræftet til at være en Gymnogeophagus rhabdotus. Denne fisk blev kun samlet i få eksemplarer, og jeg fik kun ét eksemplar med hjem til fotografering, resten blev lagt i formalin.
Gymnogeophagus gymnogenys fra Arroyo de la India Muerta.
Velazques.
Syd for flodsystemet Rio Olimar Grande, hvoraf Arroyo de las Averias er en del af, finder man Rocha provinsen, som har flere floder, med udløb i samme store lagune som Rio Olimar Grande. Ved Velazques vil jeg fremhæve Arroyo de la India Muerta, hvor vi fangede den Gymnogeophagus gymnogenys, der modsat den vi fangede i Averias, var fuldstændig hvid på bugen. Med denne fisk var det tydeligt, at én han havde flere hunner i sit territorium. Da der var væsentlig færre hanner end hunner i det område vi undersøgte. De fleste af de hunner vi så, havde unger i munden. I denne flod fangede vi også en stor flot Crenicichla punctata. Vi havde fanget Creni-cichla i næsten alle de floder vi besøgte i Uruguay, og havde både Crenicichla punctata, Crenicichla scottii og Crenicichla lepidota med hjem.
Afslutning.
Det kan godt være at det hele har lydt lidt tørt, men siden jeg er kommet hjem fra Uruguay, har jeg fået det ene spørgsmål efter det andet. Hvad er det og hvorfor er det ikke, så jeg håber med dette, at kunne give lidt klarhed over det antal af forskellige Gymnogeophagus, som kan være i cirkulation og i handelen i Danmark.
Jeg har for nyligt talt med en ven i Uruguay, som fortæller at der er fundet yderligere nye varianter/arter i den vestlige del af Uruguay, hvilket betyder at der i næste "bølge" vil komme flere nye fisk til landet. Pas godt på ikke at blande dem!
