Tekst & fotos ©Copyright
Tonny Brandt Andersen.
|
Jeg tror det var i marts eller april 2000, at jeg første gang så den Rød-blå tetra. Jeg besøgte Akvarium Østerbro en lørdag eftermiddag, hvor Bent, i løbet af ugen der var gået, havde været i Holland efter fisk. Der var et par spændende nyheder imellem, som der ofte er, og denne tetra var én af dem. Vi, der var til stede, gik selvfølgelig i gang med at søge efter den i bøger, og det lykkedes at finde den i Mergus Atlas bind 5, hvor der var et flot billede, samt navnet Astyanax spec. Det blev selvfølgelig årsag til megen debat. Hvad kunne det være, for en Astyanax var det i hvert tilfælde ikke. De følgende uger var vi nogle stykker der talte sammen om denne fisk og dens navn, og jeg havde i mellemtiden fundet nogle artikler i tyske og belgiske akvarietidsskrifter, hvor navnet Moenchausia ecuadoriensis forekom. Det navn blev selvfølgelig også anledning til debat, for vi var flere som syntes at den mere lignede en Hyphessobrycon. Dog var der ingen af de på det tidspunkt fundne artikler, der benyttede dette slægtsnavn om denne skønne nye karpelaks.
Hyphessobrycon columbianus er fisken nu kommet til at hedde. Det er Zarske & Géry der har undersøgt og beskrevet fisken i 2002. Fiskens naturlige levested kan man jo ligefrem udlede af artsnavnet. I den colombianske del af Darien, i grænseområdet til Panama cirka 150 km fra selve grænsen, er denne skønne tetra fundet i en flod der hedder Rio Acanti.
Tiden gik og jeg begyndte at forhandle om overtagelsen af en akvarieforretning i København. Da det skete samme sommer, var jeg selvfølgelig på udkik efter spændende nye fisk, som jeg kunne handle med. Jeg tog flere nyheder hjem, men måtte sande, at der ikke var interesse for nyheder, dog med en undtagelse. Rød-blå tetra, som den blev kaldt på bestillingslisterne, med diverse forkerte slægtsnavne påhæftet blev en succes. Nogle gange kunne jeg finde fisken på samme indkøbsliste under to forskellige navne, og til to forskellige priser.
Grunden til at jeg solgte så mange af denne fisk, er måske også at jeg varmt anbefalede den til selskabsakvarier. Det er en skøn fisk med en svag blå glinsende krop, rød bryst- og halefinne og som prikken over i'et er rygfinnen orange, og hos hannen forlænget som det også kendes fra flere andre tetraer.
Det er absolut en nem fisk at holde, så nem at jeg vil sammenligne den med den sorte tetra. Mine første adfærdsmæssige oplevelser med den var ved fodringen. I et akvarium, hvor halvdelen er dækket af dækglas, har jeg flere gange prøvet at fodre disse hurtige fisk, ved at lægge noget flagefoder i overfladen, med det resultat, at en eller flere fisk havnede på dækglasset, i deres iver efter at komme først til maden. Dette er selvfølgelig ikke kun noget man skal tænke på for denne fisk, men resultatet kan være, at nogle af akvariets beboere ikke når at få noget at spise. En form for tablet/pille foder kan være løsningen for de langsommere fisk.
Også med hensyn til opdræt er dette en nem fisk. Jeg har flere gange talt med Jan Hunskjær fra Københavns Akvarieforening, som har den Rød-blå tetra i et selskabsakvarium. Her er det uden nogen særlige foranstaltninger lykkedes at få unger til at vokse op. De Rød-blå tetra der sælges i Danmark kommer fra Tjekkiet, hvor man opdrætter den i stor stil, og da den er så nem, er det selvfølgelig også lykkedes at lave en stamme af albinoer, som nu også udbydes til salg.
Skal vi så se flere flotte tetraer som Hyphessobrycon columbianus i fremtiden. Ja, de er muligt. Jeg har selv været i Ecuador og Colombia, i nogle områder, hvor fangst af akvariefisk ikke hører til dagligdagen. Og jeg har set flere flotte tetraer, som ville kunne importeres, og opdrættes. Historien om den Rød-blå tetra, er historien om en fisk der er fanget i naturen af akvarister, og ved hjælp af hjemtagningen af tolv eksemplarer i 1995, nu sælges i forretningerne, udelukkende i form af opdrættede fisk. Det vil sige uden belastning af naturen på fiskens naturlige levested.
|
