Ofte kan man læse at ens fisk, i naturen, lever i klar vand, sort vand eller
hvidt vand. Umiddelbart kunne man stille sig det spørgsmål: Kan de nu også
se at svømme i sort vand, eller er det netop her man for eksempel finder
lygtefisken? Til det kan jeg fortælle at det faktisk går udmærket med at
se under vandet i en sortvandsflod, men derimod er en hvidvandsflod
mere eller minder ugennemsigtig. Sigtbarheden i en hvidvandsflod er altså
meget dårligere end i floder med de andre typer vand. Hvilket selvfølgelig
også kræver noget af fiskenes sanser. Jeg vil ikke komme mere ind på dette
her, men bare henvise til en artikel af Sten Wellejus som Akvariebladet bragte
i januar 1998 om fiskenes sanser (når de smager, lugter, hører og ser).
Disse vandtyper er ikke noget der er specielt for Sydamerika, man støder for eksempel også
på disse betegnelser når man læser om fisk fra de vestafrikanske floder, men da min største
interesse ligger i det sydamerikanske, vil jeg nøjes med at henvise hertil.
Den væsentlige forskel på disse floder, når vi skal oversætte det til noget vi kan bruge i
akvarierne, er vandværdierne. Vandværdierne er meget forskellige når man sammenligner for
eksempel hvid vand med sort vand. Og står man og skal vælge fisk til et akvarium, hvor man vil
have unger, men samtidig ikke vil ændre på hårdheden og surheden, skal man nok holde sig
væk fra mange af de fisk der kommer fra sortvandsfloderne. Det er oftest svært at få noget
stort ud af disse, men det går fint, hvis man vil nøjes med at holde dem. De trives fint, og man
kan få dem til at lægge æg, men derfra stopper det, det er som om æggene kræver andre
vandværdier for at klækkes.
Temperaturen kan selvfølgelig svinge meget i de forskellige vandtyper, men jeg vil nok være
forsigtig med at sige, at én type vand har en bestemt temperatur. Jeg har for eksempel læst, at
en sortvandsbæk har en stabil temperatur der sjældent overstiger 24°C. Det stemmer ikke helt
overens med hvad jeg selv har oplevet, på flere rejser i Sydamerika. Jeg har set flere
sortvandsfloder med temperaturer mellem 32 og 35°C.
Jeg vil gerne forsøge, i det følgende, at give en forklaring på hvordan vandet påvirkes til dette
udseende, og eksempler på andre kendetegn end vandets farve. Og så vil jeg gerne tilknytte
vandværdier fra nogle målinger jeg selv har foretaget i Sydamerika, således at der skulle være
en mulighed for læseren, for at danne sig et indtryk af de enkelte biotoptyper.
Rio Negro møder Rio Amazonas.
Hvidt vand.
Et typisk eksempel på en hvidvandsflod er Rio Amazonas. Den har sit udspring i
Andelsbjergene, som er en så kaldt ung bjergkæde. Det betyder at der er en masse der stadig
"vaskes" ned fra disse bjerge, og dermed giver floden sit snavsede mælkehvide udseende.
Dette udvaskede materiale føres med floden, og vil senere i flodens løb bundfældes, når
vandstrømmen ændre sig til det. Det vil sige, at man ofte finder mudderbanker og øer i
sådanne floder. Ved Santarém i Brasilien, var jeg ude og sejle med en lille båd, og fik forklaret
at det ikke var den anden flodbred jeg kunne se, men en mængde at øer, som meget langsomt
flyttede sig ned af floden. Lidt som vi i Danmark kender det fra vandreklitten i Nordjylland.
I hvidvandsfloder ligger pH værdien mellem 7 og 9.
Sort vand.
Stor forskel er der på sort og hvidt vand, hvilket også medfører nogle flotte og sjove fænomener
i naturen. For eksempel løber Rio Amazonas og Rio Negro sammen på den måde, at de 2
store floder løber parallelt i samme flodleje på en lang strækning. Man kunne selvfølgelig fristes
til at sige at det var klart, med de store floder og altså bredden på dem, men det har intet med
sagen at gøre. Afgrænsningen af de to floder ses tydeligt, og det er derfor blevet en hel
turistattraktion, med regelmæssig bådtransport til stedet. Den skarpe grænse skyldes de 2
floders vandtemperatur og hastigheden hvormed de løber. Rio Amazonas løber ved mødet
med 6-9 km/t og har en temperatur på 18-22°C, mens Rio Negro løber med 2-4 km/t og har en
temperatur på 26-27°C.
Rejser man op af Rio Negro, der som sagt er en sortvandsflod, vil man cirka 100 km oppe ad
den, komme til en kæmpe samling af øer. Man opfatter det egentlig ikke som øer, men
nærmere som mange bifloder. Det er altså lige under 400 øer, som er opstået på grund af
aflejringer fra en hvidvandsflod. Hvidvandsfloden som er årsagen til dette finder man endnu
længere oppe af Rio Negro, hvor Rio Branco støder til. Det som denne flod tilfører Rio Negro
aflejres altså et godt stykke længere nede af sortvandsfloden.
Kendetegnende for sortvandsfloden er det te-farvede vand og de flotte hvide sandstrande, men
dette er billedet fra de større floder. Vandtypen påstår i de mindre floder, hvor bunden er
dækket af grene og et lag af blade. Herfra kommer det humusholdige vand med pH værdi helt
ned til 4,5, altså meget surt vand.
Når vi i akvariet vil holde sortvandsfisk, så tæt på deres naturlige miljø som muligt, benytter vi
os af blødt vand, som kan købes i flere akvarieforretninger, eller laves hjemme ved hjælp af for
eksempel et ionbytteranlæg. Til dekoration benytter vi trærødder og spagnum, som også har en
tendens til at farve vandet en smule i retning af naturens sorte vand.
Rio Tapajós møder Rio Amazonas.
Klart vand.
Et typisk eksempel på en klarvandsflod er Rio Tapajos, der løber sammen med Rio Amazonas
ved byen Santarém. Her løber floderne også et stykke side om side ude rigtig at blandes. Her
løber Rio Amazonas med 4 km/t og Rio Tapajos med 9 km/t. Ser man på en klarvandsflod, ser
den blå ud, som vi kender det her hjemme fra. I floden kan der være en sigtbarhed på over 4
meter og surheden (pH-værdien) kan svinge lidt. De målinger jeg har foretaget ved Rio Tapajos
siger pH 6,0, og i nogle af dens små bifloder, som er en helt anden type biotop, har jeg målt
6-6,5 pH.
Rio Tapajos har også en meget fin sandstrand, der som andre steder i Amazonas, til tider
brydes af klipper. Det er faktisk meget nemt at tage billeder i Sydamerika, og derpå påstå at de
er taget ved klippekysten i Tanganyika- eller Malawisøen.
Afslutning.
De bemærkninger jeg har knytte til de enkelte floders udseende, passer selvfølgelig som
beskrivelse af levested for mange fisk, men man må ikke glemme at de her nævnte floder alle
er af betydelig størrelse, og at ændringer i vandstanden på op til 15 meter, med "højvande" i juli
og "lavvande" i januar, har en betydelig indflydelse på fiskenes livsbetingelser og levestedets
udseende. Kommer du således til Santarém eller Manaus i oktober eller november, for at se
hvor dine fisk kommer fra. Kan det være nødvendig for dig, at gå rundt på land et par hundrede
meter fra flodlejet, for at finder idéer til opbygningen hjemme i akvariet. Her vil det også være
muligt at støde på små vandhuller, indeholdende en stor mængde fisk, som ikke har været
heldige til at slippe væk, da vandet trak sig tilbage.
Rejser man med bil i Amazonas - det er muligt - kommer man i stedet til de mindre floder, med
en bund af grus og småsten, med planter langs bredden og planter i floden. Vores akvarier
ligner mest et undervandsbilled af disse floder, når vi vil lave en regnskov der hjemme, men
kunne det ikke være sjovt, hvis nogle turde vise et akvarium med hvidt sand i bunden, dækket
hist og her af blade eller spagnum, og dermed give de mange spændende fisk nogle bedre
muligheder for at rode i bunden efter føde, eller søge tilflugt i bladene, som mange af dem gør i
naturen. Eller hvad mener man om scalarer og diskus i akvarier med klippestykker. Igennem
de sidste 100 år har akvarister tilegnet sig nogle ganske bestemte holdninger om hvorledes
naturen ser ud, holdninger det er meget svært at ændre på, selv om det efterhånden er hver
mand muligt, at rejse til fjerne himmelstrøg, og overraskes at naturens mangfoldighed.
