Mikrogeophagus, Meulengracht 1967.
Sommerfuglecichlider som vi også kalder Mikrogeophagus-slægten, er en lille slægt idet der til dato kun findes to beskrevne arter.
Navnet Mikrogeophagus har været i brug længe, og det længere end Papiliochromis som i dag regnes for ugyldigt, og et synonym for Microgeophagus. Eneste spørgsmål er idag om slægten er blevet navngivet i forbindelse med en bog af Meulengracht i 1968, hvor slægtsnavnet staves Mikrogeophagus eller Meulengracht's bog "Fiskenes adfærd" fra 1967, med stavemåden Microgeophagus. Sommerfuglecichlider er det i hvert tilfælde, også selv om de ikke kunne have det ellers så kønne og passende navn Papiliochromis.
Sommerfuglecichliderne er meget populære fisk til selskabsakvariet, og Microgeophagus altispinosus er nok slægtens mest robuste, hvorfor jeg vil anbefale denne frem for den lidt mere farvestrålende Microgeophagus ramirezi. Et selskabsakvarium til sommerfuglecichlider bør ikke være under 100 liter, men et par kan holdes i mindre. Der skal tages hensyn til at begge arter er fritlegende, hvilket betyder at de vælger sig en sten, trærod eller lignende til deres æglægning. Bundlaget skal være finkornet, da fiskene graver nogle små gruber hvor de holder larverne beskyttet for andre fisk, og man vil på dette tidspunkt se begge forældre tage del i pasningen af larver og senere ungerne, mens det kun var hunnen der passede æggene. Dette skal du tage hensyn til når du dekorerer dit akvarium, idet hannen skal have et område i en plantegruppe, eller lignende, som han kan trække sig tilbage til når hunnen bliver for hård mod ham. Har du flere par i et akvarium, bør du lave nogle naturlige territoriegrænser, med nogle sten eller trærødder. Når du anskaffer dig disse fisk, er det bedst at købe 5-10 ungfisk som så selv kan danne par. Og en langsom tilvendning til de nye vandværdier i opholdsakvariet er meget nødvendig, specielt for M. ramirezi, som jeg betragter som et lille problembarn, men det må ikke afholde dig fra at anskaffe dig den.
Det er derfor også vigtigt at huske vandskiftene. Det er som regel hertil årsagen til sygdomme kan spores, men også foderet kan give problemer. Selv går jeg udenom alt levenede foder som er rødt, da det ofte har levet på ikke rene steder. Det gælder for eksempel Tubifex (røde orm) og røde myg. I stedet holder jeg mig til klare myg, Artemia som jeg selv klækker, forskellige slags frostfoder og tørt flagefoder. Og jeg skifter meget mellem de forskellige fodertyper for at give en alsidig kost. I naturen lever Microgeophagus, som mange andre af områdets dværgcichlider, af insekter som de fanger i og lige under vandoverfladen.
Microgeophagus altispinosus, han med unger.
Microgeophagus altispinosus, hun med unger.
Microgeophagus altispinosus (Hasemann, 1911).
M. altispinosa er den første af de to der fik navn. Det var helt tilbage i 1911 af John Dietrich Hasemann, men slægtsnavnet den gang var Crenicara. Den kaldes også for "Boliviansk" eller "Stor" Sommerfuglecichlider, hvilket føre mig frem til at fortælle, at den er noget større end, nemlig 10-15 cm, og at den kommer fra flere bifloder til den store Rio Guapore, i området nær byerne Puerto Sile og San Joaquin i Bolivia.
Selv om M. ramirezi nok er flottest af de to, er M. altispinosa bestemt ikke kedelig. Grundfarven er hvid/grå, den har en stærk orangegul farve på bugen og finnerne er blå med røde tegninger. Halefinnen har røde sidesømme, som hos hannen er kraftigt forlænget. Til tider har den brune prikker på siden, men de kan skifte fra at være helt væk, til at være så tydelige at det ligner længdestriber. Da jeg havde den i mit akvarium, holdt jeg den på almindeligt vand fra vandhanen, det er i København på en hårdhedsgrad omkring de 21 GH, hvilket ikke generede fisken. En morgen da jeg tændte lyset opdagede jeg at de havde lagt æg i løbet af natten. æggene var godt placeret i akvariets forgrund, hvorved jeg rigtigt kunne følge med i udviklingen og deres adfærd. Det blev til mange gode timer og en del fotos. Jeg forsøgte mig selvfølgelig med at stikke min finger hen til ruden, for at se fisken gå til angreb og de bevægelser og signaler de giver til ungerne når der er tegn på fare. Ligeledes deres tegn når alt igen er i orden, og ungerne må komme op igen fra den beskyttende grube i bundlaget. Bliver det for heftigt tager parret deres unger i munden og flytter dem til et bedre beskyttet sted. Denne adfærd er ikke speciel for M. altispinosa, men gælder selvfølgelig også for M. ramirezi.
Mikrogeophagus ramirezi, han.
Microgeophagus ramirezi (Myers & Harry, 1948).
M. ramirezi kommer fra vandene omkring Rio Meta og Rio Apure i Venezuela og det nordlige Colombia, hvor den findes i savannebække med megen direkte sol, hvilket betyder at leveforholdene for M. ramirezi er en del anderledes. Den vil således gerne have blødt surt vand og høje vandtemperaturer. Temperaturer kan i naturen komme helt op til 36 grader C, men hvis du giver dem 28- 30 grader C har du nået en fornuftig temperatur. Det bløde vand er ikke nødvendig, men en fordel, den kan opdrættes på almindeligt hårdt vand. Hannen og hunnen bliver næsten lige store, ca. 5-6 cm. og deres grundfarve er gul. Særlig hunnen har en flot violet plet på bugen. Finnerne har også en gul bundfarve, men med dominerende røde og blå pletter. Den sorte tegning har de to arter til fælles, en sort plet på siden og en sort streg lodret gennem øjet fra panden ned over gællelåget, samt sort på de første finnestråler i rygfinnen og en fortsættelse af dette et lille stykke ned på fiskens sider. De brune pletter hos M. altispinosa, er hos M. ramirezi blå, og de kan blive så kraftige at fisken synes blå i stedet for gul. Man skal helt klart lede længe efter en fisk med så flotte farver som denne.
En af de negative ting med at være så populær er at nogle ikke har nok i den naturlige fisk. Der er således opdrættere der har skabt en Sommerfuglecichlide med slør og en helt gul farveform. Noget jeg selvfølgelig mener rigtige akvarister skal tage afstand fra.
Microgeophagus spec. "Double spot".
Microgeophagus spec. "Double spot".
De senere år der der fundet endnu nogle varianter eller nye arter, hvoraf den dobbeltplettet sommerfuglecichlide er fanget i Rio Mamore, Bolivia. Om der her er tale om en ny art, eller det bare er en variant af M. altispinosa, kan jeg ikke sige, men en køn 5-7 cm lille nyhed er det bestemt. Jeg har 5 stk. i et 63 liters akvarium, som har haft æg og unger flere gange. Det foregår på samme måde som hos de andre arter i slægten. Ungerne har dog aldrig vokset op, hvilket kan skyldes, at 5 er for mange i et akvarium, men fakta er at også denne art er nem at formere i almindeligt københavnervand.
Microgeophagus altispinosus, han med unger. 
Microgeophagus altispinosus, hun med unger. 
Microgeophagus spec. "Double spot".