Akvarieforretningen.dk

Colombias have.

Efter en uges rejsen rundt i Ecuador rejste vi tilbage til Colombias hovedstad, Bogota.Vi vekslede nogle penge i lufthavnen, og fandt hurtigt en taxi der kunne køre os til vort hotel. Hotel Dann Colonial lå tæt på alt det, vi ville se, men i første omgang skulle det være vores base, mellem vore ture til de forskellige dele af landet. Vi kunne derfor lægge de ting væk, som vi ikke forventede at bruge den næste uge. Den medbragte mad, liggeunderlag og lignende skulle vi først bruge i den sidste uge i Inirida, hvor vi skulle sove på flodbredden. Vores fisk, som vi havde fanget i Ecuador, blev kørt ud til en grossist, som vi havde kontakt til, og så var vi klar til endnu en uges strabadser.

Allerede den næste dag var vi igen på farten. Vi skulle flyve ned af bjerget, som jeg kaldte det, for Bogota ligger i 2400 meters højde. Byen vi skulle til, var provinshovedstaden Quibdo i Chocoprovinsen, der befinder sig på vestsiden af Andesbjergene, men derfra havde vi yderligere 80 km. kørsel at se frem til. Da vi ankom til lufthavnen, blev vi modtaget af 10-20 drenge, som sikkert skulle have været i skole. De ville bære vor bagage, sælge bolsjer og på anden måde irritere, men jeg begyndte bare at tale dansk til dem, når de spurgte mig om noget, det fik dem modvilligt til at trække sig tilbage, dansk må være et forfærdeligt sprog at høre på.

Vi fandt en taxi som kunne køre os alle 8 plus bagage de 80 km. sydpå til Istmina, men da vi så bilen, var der nogle der mente, at der ikke var plads, mens andre tænkte mere på, om bilen kunne holde til vægten. Det var en stor gul Nissan, som vi skulle køre med, og vi sad bare og ventede på at bilen skulle falde sammen under os, men den holdt. Vi fik også plads til os alle i bilen: Chaufføren og 2 af os på forsædet, mens de øvrige 6 sad noget klemt bag i bilen på 2 sæder. Vores bagage var alt sammen på taget, og dem der sad bagerst i bilen, havde til opgave at se efter om noget faldt af. Bortset fra at chaufføren gang på gang måtte rette på den løst liggende tagbagagebærer, rattet skulle drejes 5 gange rundt før hjulene drejede med, benzinen løb over, når vi kørte op ad bakke og kun en punktering, så gik turen godt, selv om den blev ekstra lang, fordi vi skulle zig-zagge mellem de mange huller i vejen.

Vi tilbagelagde de 80 km. på 3 timer, og kunne på Hotel Orsan i Istmina gå til vore værelser for at smide bagagen, som mest bestod af fotoudstyr, fiskeposer og net. Jeg havde kun 2 T-shirts, 2 par shorts og 1 par badebukser med, så tøjet var ingen ulejlighed. Under hotellet lå et lille cafeteria, hvor vi kunne spise. Vi var snart kendt over hele byen, for vi sad lige ud til vejen og spiste, og vi skulle hver dag bruge en taxa , som skulle køre os ud til en ny flod, hvor vi fangede fisk, som vi kom i plastikposer med vand.

Fra hotellet kunne man se ud over Rio Istmina, hvor vandet stod meget lavt, men om aftenen og natten regnede det meget, og den følgende morgen troede jeg ikke mine egne øjne, for nu løb floden den anden vej. Det var resultatet af den megen regn om natten, der havde fået en større flod lidt længere nede til at presse vandet op i Rio Istmina. Det var også allerede den første aften, at jeg lærte at jeg altid skulle have min lygte med overalt, hvor jeg gik, da strømafbrydelser var en del af hverdagen.

Efter morgenmaden kørte vi 6-7 km. ud af byen til en lille flod, cirka 3 meter bred og nogle steder op til 1 meter dyb, her skulle der være "Geophagus" pellegrini. Stedet lå 140 meter over havet, og vandværdierne var: pH 6,7, GH 0 og 24 grader C. Her fangede jeg 6 "Geophagus" pellegrini unger, som opholdt sig over en bund af så skarpe sten, at jeg fik små mærker på knæene af dem. Vi fangede også lidt Maller, 2 typer Tetra, en Knivfisk og Cichlider af arten "Aequidens" biseriatus og så var stedet fyldt med rejer, som gemte sig under trærødder og sten, de var særlig sjove at iagttage, med deres sjove bevægelser og hoppen rundt.

Efter en dejlig dag var det tid at køre hjem til hotellet, hvor vi skiftede vand på fiskene og tog et bad. Vi gik en tur i byen for at finde et spisested. Det lykkedes, og ejeren fik hurtigt sat et par borde sammen. Stedet kunne tilbyde kylling og pommefrites, men det var til gengæld også den bedste kylling og de bedste kartofler, vi havde fået på hele turen. Stedets fjernsyn viste en fodboldkamp mellem Colombia og Venezuela, og den lokale befolkning var meget optaget af kampen og råbte og skreg. Jeg havde for en sikkerheds skyld min lygte med, men strømmen går da ikke under en fodboldkamp.

Dagen efter kørte vi længere ud ad samme vej. Vi kom til en lille lufthavn og et område, hvor der blev gravet efter guld. Det foregår ved at grusbunkerne højtrykspules, og der skyldes selvfølgelig en masse slam ud i floderne, som så bliver ødelagt. Vi fandt her et område med stillestående klart vand og besluttede os for, at det skulle undersøges nærmere. I søen var der forskellige vandplanter, men specielt hæftede jeg mig ved den røde Cabomba, som var op mod 150 cm. Det var et specielt syn at se de store planter og de små Tetraer, der svømmede ud og ind mellem dem som hjemme i akvariet.

"Cichlasoma" microlepis er en Cichlide, som blev fanget og beskrevet for 30-35 år siden, og den er aldrig siden fanget og dermed ikke set af akvarister. Det var grunden til at vi den følgende dag kørte en længere tur ud til byen Corondo og floden Rio Corondo. Det var en længere tur, hvorfor vi fik tanket bilen op ved hjælp af en hævert, på en lille tankstation. Fremme ved floden var der 2 som gik ned for at se, om der var noget spændende, mens resten opholdt sig nær bilen, hvor hele byen efterhånden også samledes, for at se hvad der skulle ske. Da der ikke var den ønskede "Cichlasoma" at se i floden, skulle vi tage stilling til om vi ville fortsætte til nogle andre floder, eller vi skulle køre tilbage til en flod, som vi havde passeret på vejen, og fandt spændende. Vi besluttede os for at køre tilbage til Rio Pepe, som vi nok må se tilbage på som den største oplevelse i dette område.

Rio Pepe er 8 til 10 meter bred og fra 20 cm til cirka 3 meter dyb. Bunden er af små sten og grus, og temperaturen var 25 grader C. pH blev målt til 6,5 og GH var 0.

Vi tilbragte meget tid ved denne dejlige flod og fangede for eksempel Cichliderne: Geophagus pellegrini og "Cichlasoma" atromaculatum, den bundhoppende Tetra Characidium fasciatum, forskellige maller, hvor jeg glædede mig over at se Sturisoma aureum. Her var også levendefødende i form af Pseudopoecilia chocoensis, og de spændende Knivfisk var repræsenteret ved en brun art med sorte pletter. Knivfisken svømmede rundt i det græs som hængte ned fra brinken.

En anden flod vi besøgte gav også nogle specielle oplevelser, idet vi igen fik mulighed for at fange både store og små "Geophagus" pellegrini. Det område vi undersøgte var en del af en meget smald flod, som på et stykke lige ved broen nærmest dannede en lille sø. Stedet var vel cirka 8-10 meter i diameter og for det meste ikke dybere end 1 meter. Et enkelt sted var der omkring 2-3 meter dybt, og der fandt vi et "Geophagus" pellegrini par på 15 cm. Selv fangede jeg igen en del unger på 10 til 20 cm. dybt vand. Mens jeg lå og interesserede mig for at fange dem, blev jeg gjort opmærksom på en 20 cm. stor Tetra, som lå på bunden. Det var en Hoplias microlepis, som er en bundlevende rovtetra, som kan blive 25 cm. og som har en slægtning på den anden side af Andesbjergene, der hedder Hoplias malabaricus, og som kan blive 50 cm. Det specielle ved disse Tetraer er, at de kan krybe fra vandhul til vandhul, når fødegrundlaget forsvinder.

Langs med vejen stoppede vi flere gange for at undersøge de små floder som vi passerede. Det var floder på cirka 2 meters bredde og med en dybde på omkring 50 cm. I disse floder fangede vi mest Kejsertetra og en anden Tetra med en flot orangegul krop, men det blev også til nogle "Aequidens" biseriatus.

Efter morgenmaden den næste dag skulle vi veksle lidt dollars, så vi kunne betale for vores hotelophold på Hotel Orsan, men banken kunne ikke veksle dollars den dag. Vi forklarede hotelmutter vores problem, og hun fik sendt hendes søn i byen for at finde et sted hvor man ville veksle vores dollars. På dette tidspunkt var vi så heldige at jeg havde medbragt alle mine kontanter, og gemt mine rejsechecks i boksen i Bogota, mens alle de andre havde medbragt rejsechecks, som lige nu var ubrugelige. Sønnen kom tilbage, og vi var så 2 som fulgtes med ham til en lille forretning, hvor en mand sad ved et skrivebord i midten af lokalet, og i bedste John Wayne stil købte guld af guldgraverne. Her fik jeg vekslet 400 dollars, men først skulle gutten på den anden side af bordet undersøge alle sedlerne, og han ville gerne se resten af mine dollarssedler, således at han kunne vælge de bedste. På et tidspunkt spurgte han til min overraskelse, om jeg havde en 100 dollars, men det havde jeg ikke. Nå, men alt gik godt, og vi fik penge nok til at betale hotellet. Til sidst undersøgte vi bustiderne til Quibdo, for vi havde fundet ud af, at vi ikke ville hoppe de 80 km. tilbage næste dag i en lille taxi.

Vi fik den dag også tid til at se os om i Istmina, som er en ganske speciel by. Den ligger langs flodbredden, hvilket betyder, at husene står på pæle i floden, mens de fra gadeplan ser helt almindelige ud. Det er ikke nogen speciel ren by, og det er tydeligt at se, at det er den fattigere del af Colombias negerbefolkning der bor i denne del af Colombia. Vi følte os ikke altid lige velkomne, men det skyldes, at de regner hvide mennesker for Amerikanere, og USA ikke er særlig populær i dette område, fordi de nogle år i forvejen, skulle hjælpe Colombias regering med af fange nakohandlere på deres egne måde.

Det blev fredag og vi havde været væk fra Europa i 17 dage. Dagen startede med af pakke fisk, spise morgenmad, betale for værelserne og så nå bussen tilbage til Quibdo. Det var ikke en bus der kunne få lov at køre i Danmark, men vi havde en udmærket tur tilbage. Jeg sad og holdt øje med om nogle andre skulle komme til at tage vor bagage, når bussen holdt stille, men fik da også tid til at nyde den kraftige vegetation der altid var langs vejkanterne i denne del af landet. Jeg så blandt andet store Fredsliljer og mange andre flotte planter.

Fremme i Quibdo kom vi til at bo på Hotel Cristorey, som var et nydeligt hotel. Vi skulle have 2 overnatninger inden afrejsen til Bogota, så vi nåede at blive nogle kendte ansigter på hotellet. Flere af os var på det tidspunkt begyndt at kaste os ud i enkelte spanske gloser, og damen i restauranten gik hele tiden grinende omkring og sagde "si-si", og så beklagede hun alle de fejl hun lavede.

Som sagt havde vi en hel dag i byen, og den blev benyttet til at finde en lille bæk, kun 5 km. fra hotellet. Bækken var vel 5 cm. dyb og ikke mere end 30 cm. bred, vandet var 24 grader C. og pH blev målt til 6. For at komme ned til bækken måtte vi gå gennem et lille stykke skov, hvor træer og planter stod tæt, og virkelig dannede det jeg forestiller mig når man taler om regnskov. Her fangede vi flotte Killifisk, krabber, levendefødende og en enkelt Malle.

Næste dag gik turen til lufthavnen hvor flyet bragte os sikkert tilbage til hovedstaden Bogota, og vores Hotel Dann Colonial, hvor vores bagage stod og ventede på os. Vi besøgte så igen grossisten, som opbevarede vores fisk, og vi fik vekslet til lokal valuta, bagagen blev sorteret således at vi kun havde det vi skulle bruge den næste uge med på turen, mens vi igen kunne få opbevaret resten i et rum på hotellet.

Som i Ecuador, kunne jeg heller ikke nu holde mig fra en Pebbersteak og en god øl, efter en uge med mad af skiftende kvalitet. Og så kunne jeg sidde der og tænke frem på hvad den næste uge kunne bringe, hvordan kunne der dog se ud i den akvaristisk næsten uudforskede del af Caquetaprovinsen, hvor vi skulle bor i byen Florencia.

Rejsen fortsætter i artiklen "Colombias sletteland", som er under klargøring.

Artiklen har været bragt i:
Akvariebladet 1993 side 432.
Nordiska Ciklidsällskabet's tidsskriftet CiklidBladet nr. 5 1995.