Tekst & fotos ©Copyright
Tonny Brandt Andersen.
|
Provinsen Caqueta er ikke blevet overrendt med akvarister, gennem tiden, og det var derfor vi havde valgt at dette skulle være et af vores rejsemål på denne tur.
Provinsens hovedstad hedder Florencia, og det var den der blev vores base i den næste uge mens vi udforskede floderne i en radius på omkring 100 km omkring byen. Som i Istmina, ugen för, körte vi rundt i taxaer, fordi det ville have taget os flere dage at leje en bil i Bogota, og så selv köre til Florencia.
Straks efter ankomsten til hotellet, besluttede vi os til at köre ud til en flod. Floden vi besögte den förste dag hed Mochilero hvilket skulle betyde Væverfugl. Vi havde nogle spændende timer i denne flod, fordi vi måtte regne med at en del af de arter vi fangede her, enten ikke var videnskabeligt kendt eller aldrig indfört til akvariehobbyen.
Vandværdierne i denne flod var: pH 8,5 kH og GH 0 og en temperatur på 30,4 grader C., men mest spændende var, at da vi kom tilbage nogle dage senere, efter at der om natten havde været et stort regnskyl, så var værdierne ændret væsentligt til: pH 7, kH og GH 0 og en temperatur på kun 22,7 grader C. Dette kan give nogle idéer til det at skifte vand, hvor jeg selv bare benytter mig af den regel, at vandet jeg fylder på ikke må være varmere end det der er i akvariet.
I floden fandt vi Knivfisk, Tetraer, Maller og Cichlider som Bujurquina spec., Caquetaia myersi og Crenicichla spec. og i en nærtliggende bæk fandt vi en art af Killifisken Rivulus.
Den fisk vi fölte var mest interessant var Caquetaia myersi og den fandt vi også de fölgende dage i forskellige floder.
Quebrada Aguas Calientes.
Det 2 kommende dage var vi i 2 særlig spændende floder, som jeg gerne vil fortælle lidt nærmere om.
På 2. dagen af vores ophold i Florencia, körte vi ud til floden Aguas Calientes. Fra broen kunne vi se, at det var rent klart vand, og den så lige sådan ud, som vi kunne tænke os det. Vi gik derfor gennem en indhegning og ned af en sti langs floden. Da vi var kommet et stykke ned, gik vi gennem et hul i hegnet, så vi kunne komme ned til floden. I floden var der områder med lavt vand, tæt brink med planter, et område med væltede træer og ikke mindst et område med store sten, så der var nok at undersöge.
Jeg gjorde mit kamera klar til at tage undervandsfoto, og så begav jeg mig ud i floden. De andre var begyndt at undersöge den ene flodbred, hvorfor jeg besluttede mig for at krydse floden og se nærmere på den anden side. Mens jeg var på vej over fik jeg öje på 6 Geophagus, som svömmede rundt og undersögte bunden for födeemner, ved at si sandet gennem gællerne. Det er en fantastisk oplevelse at kunne komme rimelig tæt på disse fisk i naturen, og der iagttage deres opförsel.
Efter at have taget nogle fotos, fortsatte jeg langs bredden til det område med de væltede træer. Mellem disse grene var der et mylder af fisk, jeg så flere typer Tetraer, Maller og Cichlider. Der var både Caquetaia myersi, Crenicichla og så en Cichlide, som jeg mest af alt syntes lignede en Heros severus, men da de ikke skulle findes i dette område, prövede vi ivrigt at fange en af dem, men uden held på grund af den store mængde grene, som de kunne skjule sig mellem.
Jeg fortsatte min tur ned til et område, hvor nogle store sten lå ude midt i floden, og her mellem disse sten oplevede jeg hele rejsens höjdepunkt. Först oplevede jeg hvordan et par af Caquetaia myersi forsvarede et stort kuld unger mod mig, og det var ikke fordi de var særlig bange for mig, for de begyndte at true af mig, ved i ryg på cirka 50 cm. at komme frem mod mig med åben mund. Jeg var selvfölgelig ikke interesseret i at ödelægge noget for dem, og fortsatte ud mellem stenene.
På et sted var der både store og små sten mellem hinanden og vandstanden var her kun cirka 50 cm. hvilket fik vandet til at löbe lidt hurtigere her. Mellem disse sten så jeg pludselig en Bujurquina, som var rimelig nem at komme til at fotografere. Jeg undrede mig först over, at jeg kunne komme så tæt på fisken og tage fotos, men så kom hannen pludselig tilbage og jeg kunne nu se parret stå sammen som det også forekommer i akvarier, når noget er igang. Når nogle Tetraer kom for tæt på, blev de jaget væk fra stedet af hannen, og enkelte gange så jeg også hunnen forlade stedet for en meget kort bemærkning.
Da jeg vidste at Bujurquina lægger deres æg på et blad, for så at kunne transportere bladet rundt, og derved altid kunne have æggene på et godt sted, så nærmede jeg mig forsigtig, for at se om jeg kunne se æg på et af bladene. Jeg så hurtigt en del æg på et blad og det var da også tydeligt at hunnen holdt orden på de æg der var afsat. Jeg fik også fotos af hunnen der pudser æggene.
Nå, men det blev tid at fortsætte, og jeg valgte at svömme tilbage langs den bred, hvor de andre startede deres oplevelser. Det förste jeg så, var en stor flok Knivfisk på omkring 30 stykker, de stod inde i mörket mellem nogle af de store sten. Knivfisken er en sjov fisk af iagttage, idet den lige så gerne svömmer baglæns som forlæns. At den kan det, skyldes dens store gatfinne med op imod 240 finnestråler, som med bölgende bevægelser gör fisken i stand til også at glide bagud.
Mellem stenene var der også Crenicichla, Maller og Tetra, men det var en hun af Bujurquina-slægten, der tiltrak sig min opmærksomhed. Den gik for foden af en stor sten, med et rimeligt stort kuld unger, og da jeg nærmede mig, åbnede hun munden, hvorpå ungerne sögte ly i hendes mund. Efter at have ligget stille og set på fisken et stykke tid, fandt hun det forsvarligt at lukke sine unger ud igen, hvorved jeg kunne se hvordan hun vagtsomt svömmede rundt med ungerne i en samlet flok under sig.
Vi tilbragte meget tid ved denne flod og var alle enige om at den var noget helt specielt. Og sidst på eftermiddagen, fandt vi tid til at fotografere fangsten, måle vandet (24,3 grader C, pH 7,5 og GH 2) og se til den medbragte mad. Mens vi havde glædet os over de spændende fisk, var der en hel del myrer, som glædede sig over vores bröd, så dem der ikke valgte at fodre flodens Tetraer med brödet, kunne skylle det hele ned med en velfortjent Cola, men jeg valgte nu at vente og se, hvilke gastronomiske udfoldelser hotellet kunne byde på den dag (köd, fisk eller kylling).
Quebrada Montanita.
Den næste dag körte vi igen ud i landskabet, som her mest består af store indhegnede grönne områder, hvor man kunne have kvæg gående. Nogle steder var der sumpede områder og små söer, men her blev vi frarådet at gå ud, fordi der var mange giftslanger. Vi fandt en flod der så meget godt ud, og det var så her jeg skulle fortsætte de dejlige oplevelser fra dagen för.
Efter at have fundet en plads på flodbredden til min taske, tog jeg net og fiskepose frem. Posen blev sat fast i badebukserne og snorkel og maske blev fundet frem. Nu var det tid til at lægge sig ned på maven, for at bevæge sig rundt i floden de næste 4 timer og fange, fotografere og observere den spændende verden man pludselig befandt sig i.
På min vej ned langs brinken kom jeg hurtigt til et sted hvor jeg så rejsens förste Corydoras. Det viste sig at være Corydoras melini, som lever i det let strömmende vand. Den lå helt stille mellem nogle grene, hvorved dens streg over ryggen gav den en perfekt camouflage. Når jeg kom for tæt, svömmede den hurtigt mod strömmen, og jeg havde ingen mulighed for at forfölge den. Under fangsten af denne könne og sjove fisk, prövede jeg for förste gang at ligge med nettet i den ene hånd, og med den anden forsöge at tvinge fisken ind i nettet. Det gav et væmmeligt resultat, idet fisken dermed tog flugten ind under mig, noget jeg ikke er vant til fra akvariet.
Jeg skulle selvfölgelig holde öje med fisken, og koncentrationen var höj, da jeg begyndte at böje hovedet for at fölge den fisk jeg gerne ville have i nettet. Jeg glemte dog hurtigt alt om den lille fisk, som nok lå et sted og grinede af mig, ligesom mine rejsekammerater, der ikke kunne undgå at höre, at jeg havde snorklen under vand. Nå, men efter at have spyttet en del var jeg klar igen.
Min værelseskammerat Morten Folvell var den der först opdagede Apistogramma, og jeg blev meget ivrig, for det er min helt store interesse, men vi fangede desværre kun 3 hunner af den ellers ubeskrevne art, som S.O. Kullander har bekræftet er nært beslægtet med den vi kalder Apistogramma spec. "Rotpunkt".
Den mere ökonomiske læser vil nok have bemærket at vi dag efter dag körte i taxi og havde dem holdende i flere timer og vente på os, og det er da også rigtig, men på disse kanter körer man ikke efter taxameter, så vi aftalte prisen inden vi körte, og så kunne vi som denne dag have taxaen i cirka 6 timer får et par hundrede kroner, hvilket vi skulle dele med 7 personer, så det var til at overkomme.
Quebrada la Granada.
Den sidste flod som vi besögte var Quebrada la Granada, og tidspunktet vi ankom på var meget heldigt, fordi floden efter nogle få timer blev brugt som bilvask, hvilket nok kunne have fået os til at köre videre. Floden så ikke særlig indbydende ud med hensyn til beplantning, det var nærmest et stenet flodleje i törtiden, hvor begge breder mest var af mindre sten, men på et stykke var der dog noget vegetation. Det var dette stykke jeg först gik i gang med at undersöge med mit fotoudstyr. Jeg fandt en C. myersi med unger mellem sivene, der virkede meget skræmt. Jeg tog en del billeder og svömmede tilbage efter net og poser, og begyndte forsigtigt at fange en del af ungerne.
Det var tydeligt at de fuldvoksne fisk befandt sig nær brinken, mens den anden side var reserveret ungfiskene der kunne söge ly mellem de mange småsten. Alt i alt betöd denne flod at vi fik en passende störrelse unger med hjem af to forskellige Cichlidearter for også Bujurquina spec. var der i stort tal på stedet.
Den ellers så stille flod blev som sagt forvandlet til en vognvask, men en mor og hendes datter begyndte også på et tidspunkt at vaske töj i floden, lige på det sted hvor jeg havde set fisken og dens unger, derved fölte jeg mig mindre som en fredsforstyrrer end för, men det er jo livets gang i en hver Sydamerikansk flod.
Bytur.
Lördagen var kommet og vi havde en halv dag inden vi skulle være i lufthavnen, derfor besluttede nogle sig for at se den förste flod igen. Jeg havde fået den ide at tage på det lokale marked for at se hvad for fisk der lå på disken. Morten Folvell fra Norge, som jeg delte værelse med, syntes også det var en god ide, og ville med. Derfor var vi spredt lidt den næste dag, og Morten og jeg vidste ikke hvem der gjorde hvad, men at vi skulle være tilbage på hotellet tids nok til at kunne pakke vores fisk og bagage og nå flyveren.
Vi havde en rigtig sjov formiddag på markedet, for gennemsnitshöjden på de lokale indbyggere ligger vel på omkring 150 cm. mens jeg er næsten 200 cm. Jeg var ikke sådan at overse, og der kom da også et utal af muntre bemærkninger på spansk, som vi ikke forstod, men de var alle meget venlige. Vi fandt også området med fisk, men der var kun nogle få arter, som var uden interesse for os.
I stedet besluttede vi os for at være turister en times tid, og se lidt af byen. Turen rundt i byen var fantastisk, fordi vi ugen för havde opholdt os i Istmina, som var en modsætning til Florencia. I Florencia mödte vi kun venlighed og levestandarden var også væsentlig höjere.
Efter næsten en uge på dette dejlige sted var det atter tid at rejse tilbage til Bogota, Colombias hovedstad.
Rejsen fortsætter i artiklen "Colombia's hovedstad".
Artiklen har været bragt i:
Akvariebladet 1994 side 241.
Nordiska Ciklidsällskabet's tidsskriftet CiklidBladet nr. 6 1995.
|
