Apistogramma borellii


Ap. borellii han.


Ap. borellii hun.

Tekst & fotos ©Copyright
Tonny Brandt Andersen.
Beskrivelse: Regan, 1906

Navn: Opkaldt efter Dr. Borelli, der opdagede denne art.

Dansk navn: Gul Dværgcichlide

Størrelse: Han ca. 6 cm hun ca. 4 cm.

Akvariestørrelse: >30 liter.

Bevægelsesområde: Bund- og mellemzonen.

Levested: Små floder og vandløb.

Verdensdel: Sydamerika.

Udbredelse: A. borellii har et stort udbredelsesområde fra staten Mato Grosso i det sydlige Brasilien langs den store Rio Paraguay, helt ned til det nordlige Argentina, hvor den kan findes i småfloder og laguner med en vanddybde under 50 cm.

Foder: Arten er insektæder. Forskellige typer frostfoder, samt for eksempel levende klare myg er godt foder, som kan suppleres med tørfoder.

Temperatur: 25° grader C.

pH: 7,3.

GH: Hårdhed under 1.

Opdræt: Arten er hulelegende, og finder sig en lille sprække under en sten eller trærod, hvorunder hunnen afsætter sine æg. Hannen passer det ydre revir, og får ikke lov til at deltage i pasningen af ungerne.

Kønsforskel: Hunnen citrongul deraf populærnavnet gul dværgcichlide.

Kommentar: A. borellii er, efter min mening, en af de sjoveste Apistogrammaer at holde, fordi den er meget nem at opdrætte, og ikke stiller de store krav til vandet. Arten er polygam, og man vil ofte se at en han har unger med 2 hunner på en gang. Hunnerne vil så "stjæle" unger fra hinanden, og det vil også forekomme at hannen får lyst til at passe nogle af de små.

Synonymer: Apistogramma ritense, Apistogramma reitzigi, Apistogramma aequipinnis, Apistogramma rondoni og Heterogramma borellii

Litteratur:
Akvariebladet 1996 side 108 og 165.
American Cichlids I, Dwarf Cichlids. H. Linke & W. Staeck.

Artikel:
Apistogramma slægten.