Apistogramma cf. meinkeni


Apistogramma cf. meinkeni han fra Rio Tapajós.



Apistogramma cf. meinkeni hun fra Rio Tapajós.


Tekst & fotos ©Copyright
Tonny Brandt Andersen.
Beskrivelse: -

Navn: Denne fisk har jeg fanget i den nederste del af Rio Tapajos. Ingo Koslowski kalder arten for Apistogramma cf. meinkeni mens Uwe Römer kalder den for Apistogramma cf. pertensis.

Dansk navn: -

Størrelse: Han ca. 6 cm hunnen 4 cm.

Akvariestørrelse: >45 liter.

Bevægelsesområde: Bund- og mellemzonen.

Levested: Over sandbund med nedfaldne blade og ringe eller ingen plantevækst.

Verdensdel: Sydamerika.

Udbredelse: Denne fisk findes i nærheden af byen Alter do Chão, ved Rio Tapajós højre bred, lige før den løber sammen med Rio Amazonas ved Santarém.

Foder: Arten er insektæder. Forskellige typer frostfoder, samt for eksempel levende klare myg er godt foder, som kan suppleres med tørfoder.

Temperatur: 27° grader C.

pH: 6.

GH: Under 1.

Opdræt: Arten er hulelegende, og finder sig en lille sprække under en sten eller trærod, hvorunder hunnen afsætter sine æg. Hannen passer det ydre revir, og får ikke lov til at deltage i pasningen af ungerne.

Kønsforskel: Hunnen citrongul med sorte tegninger.

Kommentar: Det er som Ap. meinkeni og Ap. pertensis en langstrakt fisk. Dog er rygfinnen ikke så høj, som man ser det hos Ap. pertensis. Hannen er brunlig grå, med blåt i finnerne, og en rød søm i rygfinnen.
Jeg så i naturen denne art med unger foran et nedfaldent blad, som blev brugt som hule. Ligesom det vises på dette akvariefoto. Hunnen lægger sine æg på undersiden af bladet, men dekoreres akvariet med trærødder eller lignende, benytter de i stedet trærødderne og lader bladene ligge.

Synonymer: -

Litteratur:
Akvariebladet 1995 side 280.

Artikel:
Apistogramma slægten.