Udbredelse:
Patrick de Rham opdagede arten i en lille flod cirka 14 km. fra Jenaro Herrera, nær den brasiliansk/peruvianske grænse. Arten har et meget begrænset udbredelsesområde.
Foder:
Arten er insektæder. Forskellige typer frostfoder, samt for eksempel levende klare myg er godt foder, som kan suppleres med tørfoder.
Opdræt:
Arten er hulelegende, og finder sig en lille sprække under en sten eller trærod, hvorunder hunnen afsætter sine æg. Hannen passer det ydre revir, og får ikke lov til at deltage i pasningen af ungerne.
Kønsforskel:
Hannen har en gul bundfarve med blå skæl på kroppen. Halefinne, som er afrundet, afsluttes med en rød og en sort søm, ligesom rygfinnen afsluttes med en sort søm. Hunnen er gul med rød søm i den afrundede halefinne, men modsat de andre hunner i slægten har hun ikke et sort længdebånd. I stedet har hun en stor halerodsplet, en sideplet og en plet på gællelåget. Disse pletter er alle sorte i yngletiden, men kan forsvinde helt under normale forhold. Ud over disse pletter har hun også sort tegning i forreste finnestråler i ryg- og bugfinner. Hunnens farvetegning der har givet arten populærnavnet Pandacichlide.
Kommentar:
Hannen passer det ydre revir, og får ikke lov til at deltage i pasningen af ungerne. Arten er hulelegende, og finder sig en lille sprække under en sten eller trærod, hvorunder hunnen afsætter sine æg. Er akvariet mindre end 80 liter kan det være nødvendigt at fjerne hannen, da hun ellers kan jage ham til døde efter legen.
Synonymer:
Ingen.
Litteratur:
Akvariebladet 1996 side 108 og 193.
American Cichlids I, Dwarf Cichlids. H. Linke & W. Staeck.
