Ord fra akvariehobbyen og deres betydning

Biotop: En organismes naturlige levested, for eksempel en klippekyst eller regnskovsbæk.

Bugvattersot: En fiskesygdom hvor kropsvæske ophobes i bughulen. Bugvattersot er bakterielt betinget, ofte uhelbredelig og kendes på stærkt opsvulmet bug og sløvhed. Kendetegnende er også skælrejsning og udstående øjne.

F1: Måleenhed for brug ved avlsarbejde. F1 er første generation efter et givet par, F2 er anden generation efter et givet par osv. Betegnelsen bruges ofte til at vise antallet af generationer efter vildtfangne fisk, men F1 er altså ikke nødvendigvis unger af vildtfangne forældrefisk.

Finner: Finnestråleafstivede hudfolder, som benyttes af vanddyr til fremdrift (f.eks. halefinnen) og styring (f.eks. bugfinner).

Finnestråle: Benskelet der holder finnehuden udspændt.

Hvidt vand: Betegnelse for vandtype med bestemt kemisk sammensætning.

Invertebrat(er): Hvirvelløse dyr som orme, insekter og bløddyr.

Klart vand: Betegnelse for vandtype med bestemt kemisk sammensætning.

Larvophil mundruger: Mundrugningen starter først når larverne er kommet ud af æghylstrene.

Mbuna: Lokal betegnelse for cichlider der lever i Malawisøens klippeområder.

Ovipare fisk: Fisk der lægger æg.

Ovophil mundruger: Æggene tages i munden straks efter eller under æglægningen.

Ovovivipare fisk: Fisk der lægger æg, som klækker når de passerer hunnens kønsåbning.

Parrede finner: Bryst- og bugfinner der altid findes parvis.

Typeeksemplar: Typeeksemplar er den fisk der ligger til grund for den videnskabelige beskrivelse.

Uparrede finner: Ryg-, gat-, og halefinne som ikke findes parvis.

Utaka: Lokal betegnelse for cichlider der lever i Malawisøens frie vandmasser.

Species, spec. eller sp.: Ofte støder man på forkortelserne spec. eller sp. Det er det engelske ord species der forkortes, og betegnelsen benyttes for ubeskrevne arter lige efter slægtsnavnet. Eks. Apistogramma spec. "Rio Xingu". Med dette vil forfatteren fortælle, at det er en fisk fra Apistogramma slægten, som er ubeskrevet, og som kommer fra floden Rio Xingu. Det efterfølgende sted- eller handelsnavn skal altid skrives i "".

Sort vand: Betegnelse for vandtype med bestemt kemisk sammensætning.

VF: Betegnelse der bruges om fisk der er fanget i naturen (vildtfanget).

Vivipare fisk: Fisk der føder levende unger.

Ægpletter: Ægpletter findes på flere hanner af mundrugende cichlider. Deres funktion er at få hunnen til at nappe efter dem, og dermed få sæd i munden, sammen med de æg hun lige har samlet op.







© Copyright